425
kere, indtil, efter mange Aars Forløb, ved den aarlige Corruption, Bunden og Over¬
fladen naaer hver andre, trykker Vandet fra sig, og sammengroer til en Massa af
Tørve=Jord, det synes, som Job selv vilde erindre os om denne Vandets
voxende Kraft, Job 8. II. Kand og et Siv opvoxe uden Dynd? kand en
Eng groe foruden Vand; og 14. 9. Det grønnes igien af Vandets Lugt,
og skyder Grenene, som en Plante: Rummet tillader mig ikke, at commentere
over det, som her kaldes Vandets Lugt, eller de voxende Ting, som saa at sige
lugter Vandet; eet er mig nok, Franciscus Bacon. Histor. Natur. Experim.
462 siger, at naar man ved en opgaaende Agurke, sætter, 4 a 5 Tomme der
fra, en Skaal med frisk Vand, saa skal den i 24 Timer saaledes strække sig i
sin Vext, at den kand naae Vandet. Men at komme igien til det forrige, saa
forlanger jeg ikke, at alle skal ansee Vandet med mine Øyne, det er mig nok,
at jeg har stillet enhver for Øyne en Materie i Vandet, og den saa overflødig,
at den med Tidens Længde, er nok til at udgiøre en Mose, og at denne Mose
Jord har sin Oprindelse af Vandet og ikke af andet, skal med meere blive gjort
formodentlig §. 7. seg. Jmidlertid bliver Consectarium af foregaaende rimeligt,
og af Forfarenhed nogenledes beviisligt, at disse Vande med Tidens Længde,
ved det aarlige Sedimentum paa Bunden, og ved det aarlige Additamentum under
Overfladen, blive opfyldte, groer sammen, og udgiør en Tørve=Mose. (b)
§. 4. Her kunde spørges, om det er mueligt, at der kand saaledes voxe
Fibræ saa dybt under Vandet? og om saa er, om da og den fortykkede Mudder
kand hefte sig ved disse Fibræ, og tilvoxe neden under? Begge Deelene bejaes,
og bevises af Tingen i sig selv, det øverste Lag i alle Tørve=Moser er fussig og
løs, fordi det er det første Anlag af en let Skum, der ikke saa ofte har gien¬
nemgaaet Fermentationen, som de andre, og tilmed ligger for Vind og Soel,
og begroet med Græs &c. alt ned af bliver Materien jo længere, jo sortere,
(b) Udi en liden staaende Søe Jldsøe kaldet, som ligger strax neden for min Præstegaard,
havde der, da jeg for 32 Aar siden her til ankom, nogle smaa Jordflager, af Bord
blades Størrelse, sat sig her og der ved Vestre Side af Søen, som og i begge Ender,
sær i den Syndre Ende, hvor den gaaer ind, i en Præstegaarden tilhørende Have, var
den meest tilgroet, men nu strækker sig denne sammengroede Tørve=Jord ved Søe Siden
31 Al. meere og mindre, ud i Søen, og i den Syndre Ende over 100de Allne, det
jeg her ved vil anmærke, er (1) at der i Søesiderne er allevegne Væld, (2) at Tørve¬
Jorden ude ved Søesiden, og Enderne, er ungefer tre Allen tyk (3) at Vandet, ved
yderste Brinker, er lodret ned, 5. 6. 7. Allen dyb, ved Overveyelse af disse Omstæn¬
digheder, tænker jeg, at min Theorie om Moserne ikke lidet bestyrkes.
eel.
