426
bedre og fiinere, siden enhver aarlig Corruption giør den baade federe og reenere
fra anden Blanding, og at denne Materie, som Aar fra Aar bliver bedre, hefter
sig ved deslige fra Overdeelen nedskydende Fibræ, det viiser endog de allerdybeste
og sorteste Tørv selv, naar man bryder dem over imellem Hænderne, lader
disse Trevler sig, som smaa Haar, tyndere og tykkere, tilsyne, Tingen oplyses
med et Zvibel, som sættes i et Glas med Vand, hvorledes den skyder sine Rød¬
der og Fibræ ned af i Vandet, og hvorledes en fiin Jord, naar den strøes i Van¬
det hefter og binder sig ved disse Rødder.
Endnu kunde giøres en Jndsigelse, nemlig hvorfor der just bliver hertil
reqvireret Væld, da Væld=Vand, formedelst sin Kuld og Reenhed, snarere
maatte hindre, end befordre Hovedsagen, som er Corruptionen og Fortrykkel¬
sen? hertil svares; det er ikke, enten for at befordre, heller hindre Corruptionen,
thi den er endogsaa det allerkoldeste og reeneste Vand underkast, naar det kuns
er staaende, som skal blive viist, men det er for at vedligeholde det, saa høyt
fornødne Vand, i sin Høyde, thi, dersom Overfladen, endog naar den var
tilsaaet, sank engang til Bunds, og heftede sig ved Grunden, saa maatte Na¬
turen forandre sin Operation, saaledes, at om end Mosen af og til, af Regn,
Skyll, eller Vandflod igien kunde blive fuld af Vand, og samme, end før det
udtørredes, kunde gaae i Corruption, saa naar dette Sedimentum satte sig paa
den nedsiunkne og med Græs og Rødder begroede Overflade, tiente den ikkuns
til en Giødning, som satte Overfladen i en Grøde, til at begroe med Græs, og
andre Vexter, hvor til den enten havde Sæd, eller Rødder i sig, og dette sees,
uden at søge anden Beviis, i alle saadanne Kiær og Vandstæder, som af og
til kand udtørres, hvad Vældvandet anbelanger, da hindrer hverken dets Kuld
eller Reenhed, intet Vand er saa reent, naar det hensættes, og bliver staaende,
at det jo gaaer i Corruption, og ved Fermentationen kaster ey alleene en Slim,
men endog en Jordagtig Materie fra sig, som aldrig nogen skulde tænke, at
kunde være i et saa klart Vand, saa Poeten maa vel sige: Et capiunt vitium
ni moveantur aqvæ.
Den klareste Viin, naar den om Sommeren gaar i Arbeyde, hvad Ureen¬
hed kaster den ikke fra sig; hvad udretter ikke Fermentationen i alle Vegetabilia,
hvad ikke i Frugterne, ved at separere og uddrage en Spiritum deraf, som
man aldrig skulde tænke, at kunde ligge deri, demmer kuns den reeneste og kol¬
deste Vældkilde op, og stem den saa høyt, at den faaer ingen Udløb, lad den
om Sommeren staae, uden at røre, eller tage noget af Vandet, hvad gielder?
det øverste Vand skal gaae i Corruption, blive sey, sætte Grøde &c. Ligesaa vel
