440
ling, faaet en besynderlig Herlighed. Mon det ikke kunde ligeledes gaae til paa
andre Steder? Jeg meener: Jo!
Ligesom nu Ondskab og Misundelse kand legge store Forhindringer i Veyen
for Fælledskabets Afskaffelse, saa kunde Capricer ligeledes.
Capricieuse Mennesker ere saaledes beskaffene, at, hvad andre ville, det
ville de ikke; Aarsagen er en herskende Philautie. Slige Mennesker pretendere,
at alle andre skulle rette sig efter dem, og naar det ikke vil lade sig giøre, saa
søge de Revange, i at være alle andre imod, udi alle Ting, i hvor billige og
nyttige de ere, ja! endog, naar de selv kunde ligesaavel hente og høste Nytte og
Fordeel af dem, som andre, saa sætte de sig dog alligevel derimod, blot fordi de
kunde ikke overtale sig selv, til at ville, ligesom andre ville, eller og fordi det
Projeet, eller den Plan, som er gjort til fælles Nytte, ikke er et Foster af deres
egen Hieene. Naar nu en Proprietair, som kand være største Lods=Eyere i en
Bye, eller et Sogn, maatte være af dette Slags, er det ikke at tænke paa, at
Fælledskabets Afskaffelse, paa samme Stæd, med det gode kand gaae for sig.
Efterat jeg nu har viist, efter mit Begreeb, de egentlige, og eeneste
Hoved=Forhindringer i Fælledskabets Afskaffelse udi Land=Godset, vil jeg give
mine ringe Tanker tilkiende om en Plan, hvorefter det skadelige Fælledskab
kand, uden vedkommendes Fornærmelse, vissest og lettest blive af¬
skaffet, hvorved tillige udi Demonstrationen vises, at de Forhindringer,
som man hidindtil har holdt for at være Hoved=Forhindringer, ikke
egentligen ere det, men at, enten samme findes, eller ikke findes, kand
Fælledskabet lige let, lige lykkeligen, og paa lige retfærdig en Maade,
blive afskaffet
§.2. Hvorledes Fælledskabets Afskaffelse, uden vedkommendes
Fornærmelse, kand tilveyebringes, er da den Qvæstion, som jeg nu, efter
Evne, agter at besvare.
Herved maa dog, i Forvejen, observeres, at ligesom ingen almindelige
Regler, Landgodset betreffende, kand gives, som udi alle Puncter, kand passe
sig paa alle Provincer i Danmark, for den store Uligheds og Forskiels Skyld,
i Henseende til Jordens Natur og Beskaffenhed, i Henseende til den ulige Maade,
som Jorden udi een Province vil dyrkes og behandles paa, frem for i en anden,
i Henseende til Luftens ulige Beskaffenhed efter Provincernes, eller Egnenes Si¬
tuation imod Østen eller Vesten; saa kand heller ikke saadan en Plan gives, som,
i alle Maader, paa alle Steder, eller i alle Egne af Danmark kand følges
stricte; saa at den Plan, som man meget vel kand betiene sig af til Fælledska¬
