446
Jeg supponerer, at paa den iste Seddel, som bliver udtrokken, staaer
No. 5. Altsaa skal Beboeren No. 5. være den allerførste Mand, som
man skal tildeele samlet Jord til Indhægning, saaledes, at dermed skeer
Begyndelse fra den engang i Protocollen betegnede Side af Hoved=Jnd¬
deelingen. Fremdeles: Om No. 2. bliver udtrokken strax efter No. 5.
saa skal Beboeren No. 2. nyde samlet Jord til Indhægning ved Siden
af Beboeren No. 5. o. s. v.
Herved maae nøye observeres (foruden det, at alt det, der ved For¬
retningen passerer, skal strax, ligesom det passerer, og med klare
og tydelige Ord, føres til Protocolle, eftersom den, udi alle
siden forefaldende Disputer og Tvistigheder, skal være et auten¬
tiqve Document, til at give den behøvende Oplysning og For¬
klaring.
I. At enhver Beboere faaer Qvadrat=Allen til Indhægning for
Qvadrat=Alen i Fællig.
2. At Indhægningerne absolument skal strække sig, i Længden,
lige fra den tilforn separerede Tofte=Jord (B. b.) indtil Skiæl¬
Linien imellem iste og 2den Hoved=Inddeeling (B. d.) eller indtil
den 1ste Hoved=Inddeelings Ende.
4. At enhver Beboere bør, i Stæden for 100 Qvadrat=Alen i
Breden, lade sig nøye med 99. Af Aarsag: (a) Der bør, imellem
hver Hoved=Inddeeling, udlægges, af Markens Jord, til nødvendige
Veye, ligesom (B. c.) og skulde nu enhver have justement ligesaa mange
Qvadrat=Allen Jord til sin Indhægning, som han havde i Fællig, saa
vilde der til den sidste Indhægning blive meget lidet.
(b) Denne Aarsag skal siden blive anført.
4. At, eftersom det ikke er at formode, at den Side af Hoved=Jnddee¬
lingen, hvor Indhægningerne tage deres Begyndelse fra, kand blive
lige, og efter en Linie, maa der dog sees derhen, at omendskiønt
Indhægningens ene Side, da bliver krum og skiæv, den anden Side
dog kand blive lige, og efter en Snor, thi saa kand og alle
Collateral=Indhegninger, som siden følge, faae tvende lige og
Snor= rette Sider. Spørges nu: Hvorfor?Saa svares (a) fordi
det vil lade smukt, og naar man kand giøre en Ting smuk med den sam¬
me Umage, som dog behøves til at giøre den grim, hvorfor skulde man
da ikke heller giøre den smuk, end grim? (b) siden Nytten og verserer
