448
(k) Men, da det har en anden Beskaffenhed med Overdrevene, og
med saadanne Koe=Hauger, hvor alleneste voxer smaa Skov=Krat,
end med Korn=Markerne, i det at ingen, udi slige Overdrev &c. veed
sin egentlige Andeel, men enhver Beboere participerer i Græsningen
med lige Rettighed, efter deres Hartkorns Størrelse; saa kand Fæl¬
ledskabets Afskaffelse i dem ey heller, paa den Maade, som i Ager¬
Marken og Engbonden, bringes til Veye. Dog! efter mine Tanker,
kand det bringes i Stand paa denne Maade.
1.) Saadan et Overdrev, eller Koe=Gang &c. maales udi Qvadrat=Allen.
2.) Sammenregnes alt det Hartkorn, som de Beboere have, der ere Fæl¬
leds=Brødre udi bemelte Overdrev &c. saaledes, at man veed, hvor man¬
ge Fierdingkar samme Hartkorn bestaaer af. Album bør ey reflecteres paa.
3.) Udregnes, ved Division, hvor mange Qvadrat=Allen der kand Lodde
paa hvert Fierdingkar af bemelte Hartkorn.
4.) Naar dette er udfundet, aftales og fastsettes, fra hvilken Side udi
Overdrevet &c. (ligesom B. g.) Inddeelingerne skal tage deres Begyndelse.
5.) Skal Lodkastning, eller Sedlers Trækning (ligesom B. h.) vise, i
hvilken Orden, et hvert Numer af Beboerne skal have sin Indhegning,
der skal bestaae af saa mange Qvadrat=Alen, som man, ved Regnin¬
gen, har udfundet, at kunde Lodde paa samme Hartkorn.
6.) De samme Observationer, som ere givne ved Korn=Markernes Dee¬
ling, i Henseende til Rabat af hver hundrede Alen (B. h. Obs. 3.)
Veye (B. c.) Vandestæder og andet sligt, som Omstændigheder og Be¬
skaffenhed, med Billighed, kand udfordre, maa her ogsaa tages i Agt.
Men større Vanskelighed vil det have med Fælledskabets Afskaffelse i Skov¬
Marker, hvor Over=Skov voxer, og mange Lods=Eyere ere
thi der haver enhver Beboere, i Almindelighed, sine afpælede Maal
med tydelige Skiæl=Steene, eller Skiæl=Træer: Og disse Maal, eller
Andeele, kand være saa ulige, ey alleneste, at nogle kand være af meere,
end 100 Alens Breede, andre derimod ikkun haver en Agers Brede,
men endog, i Henseende til Jmportance, i det at en Beboeres Maal
kand være af nogle 100 Rixdalers Værdie, i Henseende til mange og
capitale Træer; hans Naboes, derimod, som enten kand være ligesaa
stor i Strækning, eller endog større, kand ikkun være nogle sneese værd,
i Henseende til at Skoven kand være forhugget og saa videre.
Her kunde man da, med nogen Føye, tænke, at Fælledskabets Afskaxfelse
finder Forhindringer.
