56
den første Indhegning udi enhver Hoved=Inddeeling, da samme, paa
de allerfleeste Steder, vil faae en bugtet Siide, men naar det bliver
iagttaget, som tilforn er anført (B. h. Obs. 4.) memlig, at bemelte
Indhegnings anden Side kand blive lige og Snor=ret, hvorved alle
Collateral=Indhegninger ogsaa faae Snor=rette Sider, saa kand Til¬
maalingen (saa at sige) gaae for sig en Galop.
Det kommer kun an paa, at der findes ingen Forhindringer af det Mo¬
ralske Slags, med de Physiske har det ingen Nød.
Har man kun Kierlighed for Fæderne=Landets Velfært, Lydighed mod
Kongen, og Skiønsomhed paa Hans mageløse Naade, at, da han, som en
Eenevolds Herre, har Magt til at befale, saa forsøger han dog først, om det
er mueligt, at kunde bøye sine Undersaatters Villie, ved at overtyde deres For¬
stand om deres egen private, og Rigets publiqve Fordeel, og saaledes bruger
Argumenter ab utili, til at venligen overtale Laudets Børn til at fremme Lan¬
dets det er, deres eget Beste; heller, end at han vil, efter sin Kongelige og
Monarchalske Myndighed, strax byde og befale, og legge Truseler til befalin¬
gen: Erkiender man kun saadan incomparable Naade med ret skiønsomme Hier¬
ter, og ikke stikker Hovederne sammen, for at overlægge med hinanden, hvor¬
ledes man kand lægge Forhindringer i Veyen, paa det at dette for Riget saa
nyttige Verk skal kunde gaae over Styre; saa skal alting nok finde sig, og om
det Landfordærvelige Fælledskab end ikke paa nogen bedre og lættere Maade,
salva justitia, end efter denne projecterende Plan kand blive afskaffet, saa skal
det dog lættelig kunde skee, og det ligesaa vel, som da heele Rigets Jord blev,
ved den allernaadigst anordnede Landmaaling, til nye Matricul opmaalt, hvil¬
ket havde ingen Vanskelighed, og ey heller gik saa langsom for sig.
Men jeg frygter dog alligevel for, at Fælledskabet, paa de fleeste Stæder,
aldrig vil blive afskaffet, saa længe det maa komme an paa vedkommendes egen
frie Villie, og det maa staae i deres egen Magt, udi den Sag at giøre
og lade, hvad de ville, thi, baade den Uvillie og Ulyst, som regierer hos fleere,
end man skulde forestille sig, og den Søvnagtighed og Jndifference, med hvilken
saa mange hidindtil har anseet denne saa vigtige Sag, at de aldrig har villet
tænke paa den med nogen Alvorlighed, spaaer slet intet got; saa at, saalænge
som en høy Kongelig Forordning ikke alvorlig paabyder Fælledskabets Afskaffelse
med strænge befaling, at vedkommende Lods=Eyere, forinden pisse Aar, skal
have dette nyttige Verk bragt i Stand, saa lader os aldrig tænke paa, at det
skeer overalt! saa lader os aldrig tænke paa vort velsignede Lands rette Opkomst
