4
og almindelige Lyksalighed! ja saa lader os aldrig forestille os andet, end at vi
blive til en Sang og Viise for vore Naboer, der, for de fleestes Skyld iblant
os, ville, inden kort Tiid, spotte og udlee os allesammen, som Taaber og Dø¬
genikter, der burde relegeres til de Arabiske Ørkener, paa det Nøden kunde lære
os at arbeyde, og speculere paa Agerdyrkning udi Sand og Steen, da saa
mange iblant os giøre alt, hvad de kunde, til at vort Danske Canaan kand
blive liig hiint Jødiske, som nu omstunder neppe kand nære sine faa Jndbyggere,
da det dog fordum har, ikke allemeste fødet, men endog feedet saa mang¬
foldige Millioner.
Jeg tænker tidt paa, ved det jeg læser de mange Relationer om vore Na¬
boers, de vinskibelige Svendskes, priisværdige Foretagende i Oeconomien, og,
in specie, udi Ager=Dyrkningen, at det kunde være en smuk Ære for os Danske,
dersom de, om nogle Aars Forløb, kunde komme og byde os Korn til, i vort
Korn=Land, for et par Mark ringere, Tønden, end vi hos os selv, og af vore
egne kunde kiøbe det.
Visselig! dersom deres Vindskibelighed vedvarer, og mange iblant os,
deres Søvnagtighed, Dovenskab, Jndifference, Capricer, Ondskab og saa¬
danne fleere smukke Dyder, som ere saa manges rette Caractere, ogsaa vedvarer;
vil det skee, at de, som tilforne har maattet ansee det, som en Velgierning og
Naade, naar vi have overladt dem nogle faa tusinde Tønder Korn, herefter
ville pukke os, og spørge, om vi ikke ville kiøbe af dem, og faae got Kiøb.
Dog! siden her nu, paa nogle faa Aars Tiid, ved vores viiseste og al¬
lernaadigste Konges høystpriiselige og Faderlige Omsorg, for Landets Opkomst
og Publici Beste, er allerede skeet en stor Opvækkelse iblant endeel af Rigernes
Jndbyggere, baade hist og her, udi Oeconomicis; saa, endskiønt denne Op¬
vækkelse ikke endnu er bleven almindelig, haaber jeg, det jeg med alle retskaffene
Patrioter saa hierteligen ønsker, at den giorte gode Begyndelse maae, i alle Ting,
vinde en lyksalig Fremgang, i sær, at det Landfordervende Fælledskab
kunde snarlig, og lykkelig blive ophævet, thi paa dets Afskaffelse beroer
sandelig en anseelig Deel af Danmarks Velstand, Fordeel og Styrke.
Dersom denne, saavelsom min anden tilforn indsendte Afhandling om
Tørve=Moser, ere af den Beskaffenhed, at de kunde agtes værdige at komme for
Lyset, gives mig Anledning og Dristighed, til at indlevere, af og til, Miscel¬
lanea Oeconomica, paa hvilke, mueligen, kunde appliceres Horatii critiqve:
Cum flueret lutulentus, erat, qvod tollere velles.
PATRIDOPHILUS M.
VI. Deel.
