42
om mueligt, kunde lange Maalet, og sigte nøye til, at man ikke busler forbie,
eller gjør det, som man holder Landet for en Byrde til utaalelig Aag og det,
som man ved hastig Tanke=Kast anseer, at skulle blive en Drive=Fiær til Flit¬
tighed og Stræbsomhed i et Land, ikke tvertimod skulle blive til en Forhindring,
ja som et Centner i Tynge, som Fæder og Bolte for villige og stræbsomme
Folk, for hvilke de ey kand komme frem i deres Arbeyde.
§. 4.
Nu faaer man da at prøbe, hvordan man kand komme afsted med at
sætte Qvæg, Korn og feede Vahre i maadelig høy eller meget lav Priis.
Det vil vel ansettes saa, at det bestandig, Aar efter Aar, eller i det ringeste
en 20 Aars Tid kunde staae i den bestemte Priis, enten den maadelig høye el¬
ler den meget lave, for at see, om deraf vilde udkomme nogen sand Nytte eller
tvertimod kiendelig Skade og Tab for Landet; da man atter kunde bedre stille
Viisern paa det Oeconomiske Seyerverk, eller finde Centrum Gravitatis paa den
Oeconomiske Balance, thi at lade det springe efter Land=Kiøb eller Stifter¬
nes Capitels=Taxt imellem saa kaldet 5 2 6. d. e. imellem maadelig høy og meget
lav Priis, var bedre at lade det være ugjort, som det ingen Rigtighed eller
Norm ville give, men idelig Mistykke, Klage=Disputer og Fortræder, som de
første Aar snart ville lære.
§. 5.
Skulde det saa indfalde, at der et Aar kunde være maadelig Vext og
Grøde i et Stift imod i et andet, det kunde igien et andet Aar omvexle og for¬
andre sig, alt efter Egnens Beskaffenhed og i henseende til Tørring og Fug¬
tighed; J tørre Aar voxer Kornet best paa side Marker og Græsset, der giver
Smør og Ost, ligesaa: Og i vaade Aar har man grøden paa de tørre Mar¬
ker; den Forandring kand findes i hver Stift, ja i hver Sogn og til deels i
