43
de fleste Byer, dog i henseende til de saa kaldede Sand=Egne, og de saa kaldede,
gode Muld=Egne, med stor Underskiæl, og dette giør os dog kun liden Forandring
i de vanlige Priser, hvad det almindelige angaaer, og skulle en Egn i et Land
straffes med Misvext, saa var det dog got, at en anden Egn i samme Land
kunde erstatte det; det giør derfore intet til, at der jo in genere kunde paa Lev¬
nets=Midler settes en vis bestandig Priis.
Og hvad Qvæg og Svin angaaer, er jeg med en anden brav Mand af
de Tanker, at de aldrig kand blive for vel betalt, og at der aldrig uden i Til¬
fælde af smitsom Syge, kand gaae saa mange af dem ud af Riget, der jo skal
blive nok tilbage, baade til publiqve og privat Brug, fordi at i den samme Mæng¬
de, de udgaae, i den samme og større Mængde bliver de igien tillagde og saa¬
ledes Vice Versa. Occonomiske Magazins 5te Bind, No. III. P. 74. Hvoraf
sluttes at Forbud paa Udførsel af disse Landets Producter, burde ikke uden i
Nødsfald udstedes.
§. 6.
Videre, skal da Qvæg, Rorn og feede Dahre for Landets egne Be¬
boere og for dem allene, eller for Landets egne og fremmede tilhobe, sættes i
en bestandig Priis for den Kiøbende saa vel som den Selgende: For at see da,
hvordan man skulle komme igiennem med denne bestandige Priis for Landets
Oræg, Korn og feede Vahre, saa bør hvert i sær betragtes.
§. 7.
Man sætte da først iblant Korn=Vahrene Rugen, som den til Brødet,
tienligste, kraftigste, sundeste og umisteligste og som Landet i mange Tider har,
viist sig at kand producere, og Vinter=Rugen, som den meste og beste af den,
saaes om Efter=Aaret, da det falder Jndbyggerne mageligst, da derimod,
