48
hænte Betænkning, hvorledes alle Ting paa beste Maader kunde ansættes,
naar det skulle bestandig staae i en vis fastsat tilbørlig maadelig høy Priis;
Daved manges Angivelse, kunde kammes det beste, ellers kunde ogsaa Sum¬
men af 1o til 20 Aars Capitels=Taxt over alle Stifter, i sær paa Korn og
feede Vahre sammes Summes, og deraf udtagen den halve Part, og paa denne
halve Part tillægges, saa meget man, i Betragtning af vore Naboe=Lande, er¬
agter sikkerst til attraaende maadelig høy Priis endelig at naae; men fornem¬
melig at see paa Balancen paa Veyskaalen, at den ikke veyer formeget, enten
til den eene eller anden Side: hvilket kand snarere skade end gavne, som heref¬
ter skal vises.
§. 17.
Men skulle nu disse Levnets=Midler, som ere Landets Producter og bær
Navn af Qvæg, Korn og fede Vahre, saaledes ansættes bestandig i en maade¬
lig høy eller meget lav Priis til Flittigheds Opmuntring, saa formeenes ufor¬
gribelig, at der ogsaa maatte, paa Kiøbstæd=Mandens Dahre, som han
debiterer til Land=Manden og nødvendig iligemaade bør henregnes iblant Men¬
niskets Levnets=Midler, sættes en bestandig Convenabel=Priis, som kunde væ¬
re en Regel ved alle Afregninger til Nye=Aar eller Omslags Termin, imellem
den Kiøbende og Selgende, saa at ey for Vahrene maatte begiæres eller ta¬
ges meere i den bestemte Tid, i hvad Omstændigheder Tiderne end maatte
bringe med sig; Thi Tiderne kand have sin store og forskiællige Tilfælde lige
saa vel for Land=Manden, som for Kiøbsted=Manden; og i vidrig Fald vilde
ufeylbar Kiøbstæderne alt for meget trykke Landet, naar Kiøbstæderne for de¬
res afsættelige Vahre, maatte tage efter Behag, hvad de vilde, og efter hvad
Priis de mueligen kunde finde for got, ved hemmelig indbyrdes Astale, at sætte
deres Vahre udi.
