50
maaede at forfærdige Aarlig eller Maanetlig og hvad til de raae Vahres og
Opholds=Midlernes Jndkiøb vilde afgaae.
§. 19.
Naar nu først alt dette kunde bringes i Rigtighed og i god Orden; saa haabes
vist at en forsigtig bestemt maadelig høy Priis paa Levnetsmidler, vilde bringe Folk
ud fra Magelighed og Ladhed og drive dem til at arbeyde, og altsaa blive en stor
Opmuntring til Flittighed, om her ey skulle indløbe alt for meget til at standse
heele Tingen, eller den gandske forstyrre. Det tillades da at indsee den Sag
paa de fleste Kanter, saa vidt Tiid og Leylighed vil tillade og for nærværende
kand løbe i Tankerne, og see, om noget Facit vil komme ud.
§. 20.
Sandt er det, at Flitighed og Stræbsomhed gjør stort til et Lands Be¬
ste, sandt er det og, det Erfarenhed og bevidner, at, naar Gud giver gode
Aaringer paa megen Korn og Jordens Afgrøde, saa at Almuen kand faae nok
af Korn og fede Vahre for faae Penge, saa bliver Landmanden lad og doven
og i sær fordi Tieniste=Tyende da ere rare og onde at bekomme, da enhver af
dem vil gierne sidde paa egen Haand, for at bestille hvad mageligst de heldst
hiemme lyster, i den Tiid Levnets=Midlerne ere ikke saa dyre, at de jo kand
faae nok af dem, ja meere end de kand fortære, for hvad smaae Ting og Tie¬
nister de formaaer at forrette. Og naar Tieniste=Folk og Tyende mangles
saa maae jo det meste ligge af Landets Gierning; det gaaer i saadan Tid vel ey
Haandverks=Manden bedre med Svende og Kiøbsted=Manden for at faae
Folk; men i Misvexts=Aaringer og dyre Tider ere Tieniste=Folk best at be¬
komme, og i den henseende blev det vel bedre, at Levnets=Midlerne bestandig
stode i ens Priis, ja snarere i en maadelig høy end alt for lav Priis.
