52
Øyekast fornuftig=viis, som det guddommelige Væsen skeede, saa at tale, et
Slags Jndgreb og Hinder i hans velsignende og straffende Retfærdighed, naar
man lader Korn og fede Vahres Priis blive den samme ved god Vext og Mis¬
vext; der sluttes, at Gud straffer Landets Synder ofte med Misvext eller Fæc¬
Syge, men hans Sigte er dermed ikke at straffe den Fattige mere og haarde¬
re end den Rige, nu synes det for hart for den Fattige, at betale Kornet lige
saa dyrt de Aar, der er nok til, som de Aar, der er lidet til deraf; men dertil
svares, at det samme kand og siges; medens han kand lempe Prisen efter god
Vext og Misvext; at Kornet i Misvexts Tider mangen Gang har stegen i en
overmaade høy Priis; Og at den, som havde Korn, har kundet tage derfor,
hvad han vilde, da faldt Straffen haardest paa den Fattige i Landet, og den,
som var riig paa Korn, synes ikke med Straffen ramt, men snarere fra Straffen ex¬
ciperet og med Jordiske Formue velsignet, hvilken straffende Maade ikke finder
sted hos en fuldkommen Retfærdighed, og behager det Gud tvert imod at be¬
lønne sine Bøn og velsigne Landet med gode og frugtbare Aar; see! da kun¬
de Mennisker strax løbe Gud, saa at tale, imod i hans Naade=Veye og sætte
Kornet saa dybt og ringe ned i Priis, at det ansees snart som foragtet og de,
der eye Korn, faae saare lidet derfor *) hvilket gjør mangen flittig kiæd af at stræ¬
be, mangen Tienere og Tyende kiæd af at tiene, eftersom han magelig og let¬
tere kand sidde paa egen Haand hiemme: Derfor i disse Henseende, var det got
at Levnets=Midler bleve satte i en maadelig høy Priis.
) Saaledes taler en anden: Udførsel af Landets Producter skulle ikke uden i høy fornø¬
den Tilfælde forbydes, thi hvorledes maae Landmanden være til Mode, naar han
ligger med Landets Producter; Korn, Qvæg og fede Vahre, og hverken for lidet el¬
ler for meget, kand blive dem qvit; men som oftest, naar han byder dem Fall til Kiøb¬
sted=Manden, maae lade sig afspise med det Svar: Hvad skal vi giøre med det? eller
hvortil skal vi bruge det? Hvad skal i saa fald bevæge Landmanden enten til Stræbsom
hed eller Agerdyrkningens videre Udvidelse. Oecvnomiske Magazins 5te Bind No. III.
pag. 75.
