Men her maa man nøyere ansee Tingen og agte, at den gode Gud i saa
Maade skeer intet for nær, at Pengene i Tallet stiger og falder, som Korn og
andre Vahre i Tal og Mængde til eller aftager. Thi i en Stat maae stedse
agtes en vis Forhold imod Myntens Rarhed og Vahrenes Rarhed; Har et
Land Forraad af Penge og Mangel af Vahre, er Pengenes Værdie i sig
selv virkelig ikke saa stor i Omvexling med Vahre, som nu, flere Myndt og
Penge formodentlig er i Circulatzen end Fordum, da ey saa meget Guld og
Sølv var frembragt for Lyset af sine skiulte Boliger; Fordum, det Historier¬
ne viser, gialt 1 Tønde Rug ikke saa mange Penge, som nu; ey derfor, at
da var flere Folk til end nu, og Jorden da skulle have givet mere Korn; Ney!
Men fordi, da var mindre Forraad paa Penge, hvorover mange Vahre ble¬
ve omtuskede for andre Vahre, allene af Mangel paa Penge, som endnu skeer
i Grønland og andre slige Steder.
24
Men her maa agtes ogsaa paa Debien; Folk har mere fornøden end
Qvæg, Korn og feede Dahre, ja mere nødig end de, saa i Almindelig¬
hed kaldede, Levnets=Midler; her maae Penge til, her vil Huse og Gaarde
bygges; her skal Boehave og Arbeyds=Dyr og Vogne og Redskaber &c. for¬
skaffes; her skal Skatter og Udgifter frem; her skal Doctor og Læge betales
med utallige flere Ting, som aarlig indløber, ja ville man svare Landmanden,
kand tage Penge udaf sit Qvæg, Korn og fede Vahre, som Kiøbsted=Man¬
den af sine Kram=Vahre, med de sidste gaaer det nok an; thi Landet faaer at
tage hvad det trænger til, hos ham, i hvor dyre han end holder det, eller for
hvad det kand blive ansat, som Landet ikke ved Fartøyer kand tilhænte sig
slige fornødne Ting fra første Haand. Men, maatte man spørge: Om
Landmanden ikke kand selge heelt eller halvt sit Qvæg, sit Korn eller sine
feede Vahre, til vore Kiøbstæder? fordi vore Naboer uden for Landets Græn¬
