54
ser kunde finde sin Regning ved at underselge os. Monne ikke Kiøbmanden,
som har Skibe, finder best sin Regning ved at løbe did og kiøbe der sine Vah¬
re, hvor han kand faae langt bedre Kiøb: Skulde man da haabe, naar Gud
giver gode Tider, Overflødighed af Korn i Landet og uden Landet, at Landet
kunde sætte sit Korn af til vore Kiøbstæder, om end Norge og Hovedstaden,
kunde tage imod en god Deel deraf; Ney; vore Skibe forsynede nok begge
Steder i saa fald med Korn og feede Vahre under Landets Vahres Navn,
og lade sig vel ikke merke med, at faae eller ingen Tønder vare deraf kjøbte her
i Landet, at de havde indkiøbt det fra Øster=Søen, Danzig eller andre Ste¬
der, hvor Folk har kundet underselge os: men naar saa skeede, siig! hvor
skulle Landmanden tage Penge fra og hvor skal han hen med sit Korn. Vilde
man svare: han kunde legge det op, giemme det til et andet Aar, men det
har de fleeste ikke Evne til, Bonden maae have Penge, han har liden eller in¬
gen Credit; han kand ikke lade sit Korn henligge fra et til andet eller flere Aar, i en
Tiid, som Gud behager at velsigne Landet med Grøde. Ja vilde nogen sva¬
re, saa maatte her oprettes Kongelige Magaziner i Landet, der kunde i de gode
Tider tage imod Kornet og de fede Vahre, til Misvext=Aarene indfalt igien,
som Joseph i Ægypten gjorde, ja det var og det beste Raad kortsynede Folk
kunde give; den brave Mand i sin Oeconomiske Betragtning over Aarhuus
Stift No. 2. siger. , Det regnes til Bondens Ruin, at ingen Magaziner op¬
rettes i Landet, i Aaringer Kornet er let, saadant som i andre Lande, Men
om Kongens Magaziner kunde finde sin Regning ved at tage derimod og Amt¬
stuer uden Ophold ved Vahrernes Leverance kunde og vilde i rede Penge beta¬
le Landet sine Afsættelige Vahre, det maae ogsaa tages i Øye. Saadant
vilde det virkelig have sig, om Naboerne uden vore Lands Grendser enten kun¬
de eller vilde underselge os, at man her udi Landet neppe og vanskelig skulle de¬
bitere Landets Vahre og Producter.
