58.
res smaae Magaziner fare; fordi Kornet over Landet blev sat i en maadelig hør
Priis: De sidste nemlig Bønder=Karles smaa Korn=Magaziner, som de visse¬
ste, maatte dog vel ikke nævnes, som de efter Kongelig Forordning 19de Febr.
1701 og tte Julii 1746. ey maae faae Sæd eller Korn til Løn, hvilket dog
nok endnu paa mange Steder gaaer hemmelig i Svang, og kandskee nogle
ogsaa nødes til at giøre det, om de vil erholde de fornødne Tieniste Karle &c.
Man tør vel muelig være ubekymret for, at disse Landets smaae Magaziner,
skal ophøre, thi i mindste forsyner enhver fornuftig, som kand, paa Lofter og
i Binge, sig med det Korn, hans Gaard eller Huus kand behøve til Jule¬
Tider, efter anden og neste Høst, paa det han i trængende Tilfælde kand tiene
og hielpe ud paa Sommern, baade sig selv og andre og desbedre vide, hvad
næste Aar vil give i Skieppen; og i den Betragtning, udselger sig ikke reent
for tilig.
§. 36.
Sebriqverne i Lander maae her og blig iages uinder Betreagtning den
til Lettelse og Rytte, naar der skal bestemmes nogen dis Piis paa Landets
Levnets=Midler, i sær paa Korn og feede Vahre.
Tvende Ting seer manstrax at trykkevore Fabriqver mest det ene er Van¬
skeligheden i at faae Folk og Arbeydere, det andet at faae Føden til dem. Man
vil denne ang intet tale om hvorledes Fabriqverne kunde beqvemmeligst bekomme
af Landet selv, sine fornødne raae Bahre, hvis Mangel ogsaa meget trykker dem,
som noget der sandelig var en Afhandling for sig selv værd, i sær om Fabri¬
qverne hver for sig (Speeifee) blev omrørt og ikke in genere taget alle under et;
thi ellers kand ingen formedelst deres forskiellige Slags, fuldstændig Besvarel¬
skke heller kand
raxi, paaf
se hvorefter noget retskaffen kand føres in
ge= 1
her tales om, hvorledes Fabriqv=Vahrene kunde debiteres uden Fabriqvernes
