60
Men mon der kunde ventes stedse at have og kunde tages det tilbørlige Antal af
Arbeydere fra disse Kilder. Man vil vel fremdeles svare: Fabriqverne kand
ogsaa forsynes med et got Antal Arbeidere af Svende og Drenge fra udenrigs
Steder, det tænkte man nok. Men var det ikke bedre for Landet, om Fabri¬
qverne kunde forsynes med Arbeydere fra indenrigs Steder; var det ikke bedre,
at vore egne Lands Børn aade vor eget Brød, de have jo først og størst Ret
til Landets Levnets=Midler.
§. 3.
Thiegten vi keike ogre raae Vahre idene Rigs at foranbede, eler d
leye Udenrigs=Arbeydere paa Landets Bekostning her inde at forarbeyde vore raae
Vahre, har det nesten eens Forhøld i henseende til Landets Udgifter, og kand
skee Arbeydet koster Landet endda meere, naar det ved fremmede Leyere forar¬
beydes herinde, end om det blev forrettet ved fremmede i deres egen Land.
Thi det eeniste Landet synes at vinde derved, er, at her i Landet kand fortæres
desmere af Landets Levnets=Midler, som Korn og fede Vahre af en Hob, om
saa maa tales, ustadige, og hist og her omreysende Personer, som fremmede
Lande kand have at slippe, hvilke komme her ind, æde Landets Børns Korn
og beste Vahre, og siden bortfare med en god Deel af Landets Penge. Sandt
Fabriqverne maae have Folk, men man troer, at de kunde nok til største Dee¬
len af Landets Land=Godser dermed blive forsynede, naar Sagen tages paa
bedre Fod, hvilket denne Gang overlades til de skiønsommes nøyere Eftertan¬
ke. Man læser Oeconomiske Magazins 5 Bind No. III. P. 67. disse Ord.
J Hvad skulde vel anseelige Jorde=Godsers Eyere som redelige Patrioter, have
imod, at lade 1 eller 2 af deres Godses vittigste Bønder=Drenge og Piger
slære til Gavns een eller anden Haand=Gierning for siden ak bruge dem, som
=Mestere og Mester=Jnder i de oprettende Verker og derved befries for de be¬
