61
tydelige Omkostninger og Uleyligheder med at forskrive, lønne og undertiden
bedrages af Fremmede.
§. 33
Naar vi da har, paa hvad Maade vi end har faaet dem, de fornødne
Folk for Landets Fabriqver, saa maa sørges for deres Underholdning og her
maae Levnets=Midler med Billighed komme i Consideration og spørges: Om
det er gavnligt for Fabriqverne, at de blive satte i en bestandig maadelig høy
Priis eller ringe Priis: Thi som Levnets=Midlerne stige og falde i sin Priis,
saa burde og Prisen at stige og falde paa Fabriqv=Vahrene, om de skal have
en tilbørlig Forhold imod hinanden. Men herved maae og agtes, hvor Fa¬
briqverne ere anlagte, enten de ere anlagte; i eller ved Folkerige Steder, hvor
Levnets=Midlerne naturlig vis ere dyre; eller de ere anlagte paa Landet noget
fra de store Steder, hvor Levnets=Midlerne kand bekommes for snart halvt saa
ringe Priis, thi dette giver en begribelig Forskiæl. At faae Fabriqv=Vahrene
til Søestederne for at afsettes, er vel ikke saa besværlig i vore Stater og Lande.
§. 34
J hvordan man nu betragter det, saa synes ikke den maadelige høye
Priis paa Levnets=Midlerne,( som er sat saa dybt ned, som mueligt, allene til
den Stræg, at udenrigs Priser, de fleste Aar gaaer lavere og understiger) kand
sætte Fabriqv=Vahrene i nogen umandelig høy Priis; Den kaldes umaadelig
høy, som overstiger Udenrigs Priser for lige Vahre lige gode, thi man ufeil¬
bar slutter, Gud være Tak! at vor Landkand nok holde, i beste Levnets=Mid¬
ler, lige Vegt med de fleeste Lande i Europa.  See! saa tabe Fabriqver og
Manufacturer, Søe-Farten og Handelen intet; men Jordens Dyrkere og
Landbrugere vinde og naae den Priis for Korn og fede Vahre, som Landet.
kand taale at give, og hine vinde, det de mod andre Lande bør vinde, saa faae
