66
§. 38.
Der er sørget for de rette Fattige, hvilket og er tilbørligt. Danmark
har saa mange høypriselige Anstalter for dem, at de i den fald aldrig kand lide
Nød, og iblant Hielpe=Midlerne for Syge og Fattige sætte vi først an og de¬
med Billighed, deres store og hellige Tilflugt=Steder, Hospitaler kaldet og La¬
zaretter disse tør man vel ikke sige, kunde vel ogsaa være en særdeles Undersøg¬
ning værd og søge efter, hvorvidt de lette paa de Armes Nød; om de ikke i
Betragtning af andre fornuftige og viselig anrettede Stiftelser, kunde med
samme Bekostning for Landet ansettes paa en bedre Fod, at de ikke skulle tiene
allene for Vanføre og Syge; allene til at understøtte Armod, men at de og
tillige i Gierningen kunde meget hindre og afvende Armod; at de ikke alleniste
skulle være de Armes og Vanføres Krykker, men at de ogsaa tillige kunde bli¬
ve en Værn mod Armod. Gid man havde her ey sagt for meget! tie! det
heder, som Poeten taler: Pinge duosangves, pueri, Sacer est Locus. Nu man
skal gierne tie.
Heie tamen infodiam, vidi, vidi ipse, Libelle?
Dog troer man ikke, at enten i Guds eller de Fattiges og tillige Syges
Sag, dette lidet skulde være formeget sagt, dette man ey gierne vilde; hvor¬
ved kand læses en anden god Mands Tanker, som ere: De rette Aarsager
til Armod maa søges i Mangel paa Omsorg for, deels at forekomme Armod;
y deels at sætte de friske Forarmede til Arbeyde;, Oeconomiske Tanker til nøye¬
re Eftertanke pag. 10I. Naar Folk begynde at komme paa Knæerne, bør de i
Tide gribes under Armene, at de, som Medborgere kunde hielpes paa Fode
med 10 Gang mindre, end de siden, som Bettere, at underholde, komme
Landet til at koste. it. Oeconomiske Magazins 5te Bind No. IIL pag. 66 hvor
det heder. staaer den Regel fast, som den visselig giør, at det er bedre at fo¬
