63
grekomme, end underholde Armod; hvorvel handlede vi ikke, om vi i steden for
ved flere Stiftelser og Almisser, at styrke Dovenskab og Ørkesløshed, an¬
, vendte noget af vor Formue paa, at befrie saa mange vore med Undersaat¬
o ter fra den Last, der er dem tillige saa stor Skam, som hele Staten til Byrde.
§. 39.
Alsaa kand Priernes Forhøyelse paa Levnets=Mdlerne, kke trykke de
mindst Formuende, hvis Antal er det største, allene at de blive sat i ligevegt
med andre Vahre. Den beste Oeconomie udfordrer, at hver Ting holdes i
sin tilbørlig Priis; det kand ligesaa vel være tienlig, at disse betydelige Ting
Nemlig Qvæg, Korn og fede Vahre, ophielpes til sin rette Priis, og andre
mindre fornødne Ting tgien noget nedsættes, at ikke de første skal misbruges
af lade og onde Mennisker til Fraadserie og Drukkenskab, eller ansees med
Foragt, eller blive til Hinder for Flittighed og Arbeydsomhed; saa slutte vi da,
at Levnets=Midlerne, i sær Qvæg, Korn og feede Vahres maadelige Forhøy¬
else kand ikke være skadelig, men fornøden i Landet.
§. 40.
Ja vilde nogen sige, man kunde nok bifalde, at Levnets=Midler kunde
sættes i en maadelig høy Priis, ja ogsaa give samme Fortrin for den meget
lave Priis, skiønt det behøver en nøye Eftertanke, og hvor meget man end
eftertænker det, saa er man dog ey for nærværende, vis paa at kand oversee det
alt, og at alle Omstændigheder og Tilfælde forud skulde falde under Øyet og
Tankerne.
J sær at Levnets=Midler skulle staae i en bestandig Priis, dette synes
nogle ikke at tør underskrive, thi de synes at see store Uleyligheder, som vilde
drninzss
følge deraf.
114 44
