64
kand overskyde, naar Jndtægt og Udgift balanceres imod hinanden, saa sees,
det der er saa høylig fornøden for enhver at vide, om man sparsommeligere
maa opføre sig, eller man har rigelig sin Udkomme, om man har nogen Over¬
skud til sin Forlystelse, eller det vil alt gaae med, til de fornødne Udgifter; saa
seer man, at alle Ting meest beroer paa Flittighed og Stræbsomhed.
Kand da Jndtægten ey naae til at faae det fornødene, her siges med Fliid
det fornødne, saa bliver det ikke ubilligt, at sætte høyere Priis paa Fabriqve= og
Manufactur=Vahrene, ja saa høy Priis, som fremmede Lande, for Debitens
skyld, det vil tillade, at der noget over for Sveed og Arbeyde kand vindes,
thi det bliver altid sandt, at det er ligesaa got at sove for intet, som at arbey¬
de for intet, men fornemmelig vare sig, at Prisen ikke spendes høyere end at
de ey tør befrygte sig for, at udenrigske Steder skulle underselge dem; thi stige
Priserne saa høyt, saa kand ingen redde dem for at blive plagede af det Utøy,
som man kalder Contrabandiers, ja ikke engang det kraftigste Monopolium;
hvilket virkelig i sig selv giør stor Skade i Landet, og burde aldrig tilstedes, dette
her ikke gives Sted videre at røre om, og den Sandhed har mange Aars For¬
farenhed noksom gjort vitterligt; Fabriqve= og Manufactur=Vahre kand selges
for lettere Priis, naar Landets Levnets=Midler ere dyre, men derimod stige
27
hine, naar disse falde, thi Nød og Trang sætter mange Hænder i Arbeyde.
§. 24
2) Handverks Folk, de kand jo sette og mestendelsaerede hver haa sit
Sted og hver i sin Eunction, har sat en vis og bestemt Priis paa deres Ar¬
beyde, f. Ex. En Skræder han veed hvad han faaer for dette eller dette Stykke
at forfærdige, en Skoemager, Hattemager, Handskemager, Bogbinder,
Reebslager &c. ligesaa: see! den Priis kand de sætte paa deres Arbeyde og la¬
de den bestandig staae et Aar imod et andet, uagtet Levnets=Midlerne kandstige
