nu Eyeren og Forpagtern finde sin Regning ved, at der paa heele Gaardens
Producter kand sættes en bestandig Priis i en bestemt Tiid; hvorfor kand da
ikke Forpagteren ligesaa være tient med, at Qvæg, Kornet og feede Vahrene
staaer i en bestæmt Tiid, i en bestandig tilbørlig Priis; Eyeren bør jo proportio¬
naliter vinde og tabe lige med Leyern; og hvad Forpagteren tabte det eene Aar,
kunde han vindedet andet.
§. 45.
5.) Dem, der vødes til at holde mange Folk. Disse kand være øde
Slags; enten de, som kand have nok at flye Folk at bestille, da mange Folk
i Arbeyde endelig maa indrente noget over Kosten og Lønnen, ellers var det ey
værd at holde dem. Eller de som kand have mange Børn og umyndige, dem
de skal have oppasset og sømmelig opdraget; thi her maa holdes, foruden de
fornødne Arbeyds=Folk, en Skolemester og tillige stundum en Sye=Pige, en
Amme, en Barne=Pige &c. det er sandt nok, at slige Folk synes det at gaae
nær, naar Forraad paa Levnets=Midler staaer dog i sin sædvanlige maadelig
høye Pris, i sær, naar de have knn lidet at leve af, og intet at avle noget
paa; men maa kiøbe hver Mundbid Brød, som de sige: Ja man tilstaaer at
disse, som trykkes af mange Børn, burde, paa hvad Maade skee kunde, kom¬
mes til Hielp. Men man seer dog ikke at den bestandige Priis paa Levnets¬
Midler kand trykke dem, meere end naar som Levnets=Midlerne har Friehed at
springe fra saare lav til meget høy og fra høye igien til lave Priser. Thi de
fleeste af disse og i sær de, som meest fortiene Medlidenhed, de kiøbe ikke gier¬
ne meere ind, end hvad de fra Aar til anden, kand komme ud med; de haabe
stedse, at det bliver kandskee ligesaa frugtbar Aar og lige saa let Priis et an¬
det Aar, de har nu andet at bruge deres faae Penge til, end at anlegge dem
til Forraad i Korn og feede Vahre, imidlertid springer Priserne op, og andet
