85
end som Fornødenheden har gjort umistelige. Thi saa længe som disse sidste
Vahres Brug er uomgængelig, enten virkelig eller efter Anseelse, formedelst
en herskende Mode, er det beste Kiøb derpaa ved første Kiøb, altid det beste,
hvorved mindst Penge gaae ud af Landet, allerhelst deslige Vahres Priis ikke
egentlig kand have nogen synderlig Influx udi Jndbyggernes Flittighed.
Ved Flittighed forstaar jeg et Lands Jndbyggeres Duelighed og utret¬
telige Vindskibelighed i at betiene sig af de Naturens Gaver, hvormed det Land
som de beboer, er af Skaheren velsignet, at føre sig Jordens og Vandets
Producter, paa alle muelige og lovlige Maader til Nytte, og ey allene at brin¬
ge samme til veye i mueligste Overflødighed, mens endog ved nyttige Konster
og Haandverker, at forarbeyde de raae Vahre, til deres egne og andres Tieni¬
ste. Vel udgiør Commertien og et vigtig Stykke af et Lands Jndbyggeres
Flittighed, men kommer ey her under nogen betydelig Betragtning, naar man
vil handle om Levnets=Midlers Priis, efterdi samme meestendeel lige fuld
kand have sin Gaug, hvad enten Prisen paa Levnets=Midler er høy eller lav.
Naar man da ret skal betragte et Lands Jndbyggere i Henseende til den
Articul om Flittighed, da haver man ikke med den høyeste Stand, ey heller
egentlig med Middelstanden at giøre, som enten haver deres egne Midler eller
Embeders Jndkomster at leve af, men fornemmelig med den nederste Stand i
Landet, som intet andet har at leve af, end som sit Arbeyde, og sine Hænders
Gierninger: denne nederste Stand, som bestaaer af Bønder paa Landet og
Borgerne i Kiøbstæderne, og udgiør altid den allerstørste Deel af et Lands
Jndvaanere, er det egentlig, som ere kaldede til at arbeyde med Hænderne for
sig og andre, og ved deres Flitighed og Arbeydsomhed skal ernære og vedlige¬
holde den hele Stat; thi hvor vilde vi tage Føde og Klæde og alle øvrige Nød¬
tørftigheder fra, dersom Almuen ikke var paa Landet og i Stederne, der dag¬
