88
geraade i Armod, men da Nøden, som i saa fald begynder at trykke de Sæl¬
gende, vel kunde opmuntre dem til at arbeyde des flittigere, naar de seer, at
de Vahre, som de til Levnets=Midler haver at afsætte, ere i en meget ringe Priis,
paa det de deraf kand anskaffe sig desstørre Mængde, hvis overflødige Afsæt¬
kelse kunde efter Formeening, ersette den Afgang de maa lide udi deres Jndtæg.
ter, formedelst Prisens Ringhed? Ney det er tvertimod at befrygte, at de ved
Prisens Ringhed paa de Vahre, som de haver at sælge, skal med Tiden sna¬
rere blive saa forarmede og satte tilbage, at de ikke bliver i stand til at vedli¬
geholde, end sige at udbreede deres forrige Biæring og Tillæg, og om de end
kunde, maa de høylig frygte for, at da Prisen paa de deraf udkommende
Producter, hvoraf de skal leve og udreede deres Udgifter, allerede er meget lav
og ringe, den da hver Dag ville blive lavere herefter, naar de anskaffede og
faldholdte deres Vahre udi større Mængde end som tilforn; thi det er jo na¬
turligt, at Prisen paa alle Vahre dependerer egentlig af 2 Ting, nemlig Lieb¬
habernes Antal og Vahrenes mindre eller større Mængde: Nu kand der vel
aldrig fattes Liebhabere til Levnets=Midler i et Land, hvor der er saa mange,
som ingen Avling selv haver, saa vel paa Landet som i Kiøbstæderne; Men jo
større Overflødighed der bliver af Levnets=Midler, formedelst de Sælgendes Due¬
lighed, jo ringere maa Prisen derpaa befrygtelig hver Dag blive, saa længe
de Kiøbendes Antal ej i lige Proportion formeres, som Producterne forme¬
res, hvilket ingenlunde altid er at vente: hvad bliver altsaa Virkningen af
den meget lave Priis paa de Sælgendes Side? J steden for man tænker,
at Nøden skulle giøre dem flittige, har den snarere en Virkning, som er tvert¬
imod, hos dem; thi som de let kand mærke, at det er Overflødighed af Lev¬
nets=Midler imod de Kiøbendes Antal at regne, der giør den lave Priis,
falder de allersnarest paa at tænke, at det er bedre at formindske endat fordoble.
VII. Deel.
