90
deres Fliid og Arbeide, thi jo mere de slæber og stræber, tænker de, jo min¬
dre har de for deres Arbeyde, mens jo mindre de arbeyder, jo mindre qvanti¬
tet af Levnets=Midler haver de at falbyde: Jo mindre de haver at falbyde, jo
bedre faaer de det betalt, saa at de allerbest ved deres egen Efterladenhed kand
bringe Prisen til at stige, og ved en stigende Priis, indbringe lige saa mange
Penge af lidet, som før af meget: Saaledes raisonerer Bynden i det mind¬
ste, som lever af at anskaffe og sælge=Levnets=Midler, for derved at bestride
sine Udgifter, saa at Nøden snarere vil giøre ham forsagt end opmuntre ham,
snarere giøre ham lad end flittig, saa vidt den haver sin Oprindelse, af en
meget lav Priis paa hans Arbeydes Producter, der tiener til Levnets=Midler:
Hvis derimod noget skulle være, troer jeg snarere, at om ikke Nøden, saa
da Fornødenheden, kunde drive de Kiøbende paa den anden Side, til at arbey¬
de desto flittigere, for at holde Balancen, naar Prisen paa Levnets=Midler
begynder at stige til at blive maadelig høy, efterdi disse sidste umuelig kand
undvære samme til deres fornødne Underholding, eller paa nogen Maade ned¬
tvinge deres Priis, ligesom de og intet andet Middel haver, hvad Almuen
betræffer, til at anskaffe sig deslige Levnets=Midler for, end som deres Hæn¬
ders Arbeyde.
Best er det vel for et Lands Jndbyggere, som jeg strax herefter nærmere
skal viise, naar Nytten og den kiendelige Interesse af deres Arbeyde mere kand
drive dem til Flittighed, end som Nøden skal tvinge dem dertil, allerhelst naar
de selv forstaner deres egen Nytte, og paa en fornuftig Maade vil tage den i
Agt; thi her spørges i det forefatte Problemate ikke egentlig om Tvangs=Mid¬
ler, som sielden ere gode, men om Opmuntrings=Midler til Flittighed: Men
af2 Ting holder jeg dog for, det er bedre, at Levnets=Midlernes maade¬
lig høye Priis maa nøde de Kiøbende til mere Flittighed, end at deres meget
