99
sælge til deres egne Lands Brødre, mens endog paa alt det overskydende, som
de, enten for lige saa lav Priis, maa sælge til fremmede uden for Landet, eller
og ved paakommende Forbud maa oplegge, naar de ey uden alt for stor Ska¬
de, kand blive skildt derved i Landet selv: Jo mere nu disse sidste herved taber,
frem for det som de første vinder, jo sandsynligere er det, at Levnets=Midler¬
nes meget lave Priis giør dem langt mere efterladen til at arbeyde, end som
disse derved kand opmuntres til Flittighed.
6) Lader os ponere at alle andre arbeydendes Arbeyde og forarbeydende
Vahre i et Land, kommer udi en meget lav Priis at staae, hvorved de ikke
noksom kand faae Umagen og Omkostningen betalt, og neppe have det som
man kalder det tørre Brød til Arbeyds Løn, mindre legge derved noget op, da
troer vel neppe nogen, at saadan meget lav Priis paa deres Arbeyde og Vah¬
re, skulle kunde tiene dem som en Opmuntring til Flittighed, men snarere have
en gandske contraire Virkning, i hvor god en Priis de end kand have Levnets¬
Midlerne for, følgelig kand en meget lav Priis paa Levnets Midler lige saa
lidet opmuntre dem til Flittighed, som arbeyder for at tilveyebringe slige Vah¬
re, og giøre dem i Penge, naar de efter gjorte Overslag, kand kun have lidet
eller intet for Umagen, men maa saa at sige, ligesom tærske for lang Halmen;
thi lige Ting forholder sig paa lige Maade: Enhver vil gierne, som billigt er,
have noget for sin Umage, noget til at stoppe sine Udgifter og Omkostninger
med, og noget tilovers, om han skal giøre sit Arbeyde med Lyst, og ikke der¬
udi snarere blive mere efterladen end som mere flittig.
7) Lader os paa den anden Side ponere, at Levnets=Midlerne i et Land
kommer i en meget høy Priis at staae, hvor under de Kiøbende maatte lide
for meget, mon disse da deraf skulle opmuntres til større Flittighed endsom før?
jeg stygter siarere for, at baade Evnen og Lysten il at stræbe vlle der vedbli¬
