91
ofte til St. Hans Dag, paa deres egen Haand, som man kalder det, og
leyer sig et Kammer, for at spinde eller giøre noget andet, efter deres egen Ma¬
egelighed for sig selv, siden Levnets=Midlerne ere for saa let en Priis at bekom¬
me, saa at mange Hosbonder derover maa lide Mangel paa deslige Tieneste¬
Folk udi den længste Tiid af Aaret, og dog siden i de 14 Uger fra St. Hans
Dag indtil Michels=Dag, give dem lige saa meget i Løn, om de vil have dem,
som de ellers pleyer at give dem udi et heelt Aar: Tieneste =Karlene selv ere al¬
drig værre til at faae i Tieniste, og dyrere med Lønnen, end som naar Kornet
og øvrige Levnets=Midler ere i meget lav Priis, hvorover meget Arbeyde bliver
enten ugjort ellerilde gjort hos Landmanden, fordi han ey kand evne at holde
de fornødne Tieneste=Folk, da den samme meget lave Priis paa Levnets=Mid¬
lerne, som forhøyer Folke=Lønnen for ham, formindsker hans Jndtægter og
Evne til at bestride den store Folke=Løn, foruden andre hans Udgifter: Betrag¬
ter vi de sidste, som arbeyde for at selge Levnets=Midler, da lærer Forfaren¬
hed, at de ingenlunde deraf bliver mere flittige, naar deslige Vahre kommer
udi en meget lav Priis at staae, men snarere dovne og uvillige til Arbeyde:
hvad kand det hielpe, tænker Land=Manden, at slæbe og stræbe, at udbrede sin
Avl, og fordoble sin Fliid, for at forskaffe mere Korn, Qvæg og Føde=Vah¬
re, naar man ey kand faae dem skikkelig betalt, man maa sælge 2de Tønder
Korn for det man burde have, og før har kundet faae, for een &c. Det kand
jo ey betale sig at arbeyde for intet, da maa man hellere sove end arbeyde, ef¬
terdi her dog intet kommer ud deraf alligevel: best derfor tænker han, at slaae
noget af, og ey at arbeyde videre paa Levnets=Midlers Tilveyebringelse, end
at man nogenlunde kand holde Balancen og komme dermed lige ud: hvad skeer
derefter? Bonden søger snarest hen til Kroen, for at forslaae Sorgen og
Tankerne over den slette Penge Tiid, som han kalder det, naar hans Pro¬
MAI. Deel.
