21
øvrige Stænder er meest tilbøyelig til Sparsommelighed, allerbest kunde af
holdes fra at bortsvie det til Brændeviin over Fornødenhed, i steden for han
hellers snarest fristes til, nagtet alle Forbudder, at giøre det af Desperation,
saa vel for at nedslukke Sorgen, over hans Vahres slette Priis, som paa saa¬
dan Maade, selv at emplojere endeel af sit Korn til egen Brug over Fornøden¬
hed, naar han ey efter Landkiøb kand faae det skikkelig betalt af andre.
9) Endelig kand vel ingen nægte, at en overflødig Velsignelse og Forraad,
af Jordens og Havets Producter i Henseende til det som kand tiene til Levnets¬
Midler er jo her i Danmark den allerstørste Herlighed, hvormed Naturen
har begavet dette Rige, frem for mange andre, en Guldmine der aldrig for¬
svinder, naar ald Verdens Biergværker udtømmes, ja den Hoved=Kilde,
hvoraf Landets timelige Velstand udflyder, det Hoved=Middel hvis Tilveye¬
bringelse ey allene den allerstørste Deel af Jndbyggerne skal ernære sig, mens
endog de fleeste Penge, fra udenrigs Stæder, bringes ind i Landet, for nogen¬
lunde at holde Balancen imod de store Penge=Summer, som for fremmede
Vahre gaaer ud af Landet, saa at, naar kalting glipper, er vort Korn og
Qvæg, vore Fiske og Fede=Vahre, det som vi egentlig har tilbage, hvilket al¬
drig ved nogen Forandring kand betages os, saa længe der, nest Guds Vel¬
signelse, findes flittige Arbeydere i Landet, følgelig bør man og fornemmelig
sette Priis paa denne vort Riges største Herlighed, og opmuntre det Slags Ar¬
beydere, frem for alle andre, til Flittighed, som slæber og stræber for at bringe
deslige Producter tilveye, hvoraf Riget ey allene har sin egen Underholding,
men tillige sin største Gevinst og Jndtægt fra fremmede, og iblant deslige Op¬
muntringer, er da ingen mere kraftig, som jeg allerede har viist, end naar Lev¬
nets=Midlerne selv kand settes og holdes udi en skikkelig, jeg meener maadelig
høy Priis, hvorved Vedkommende kand faae deres Fliid og Sveed belønnet,
