4c1
kelse. Enhver, som nogenledes kiender den menniskelige Naturs Fordærvelse
baade hos sig selv og andre, føler og finder derudi en særdeles Tilbøyelighed til
Lediggang og Afskye for Arbeyde, saa at Flittighed derfore maa hos de fleeste
opvækkes og skærpes formedelst Mangel og Nød: Dersom Nød, som man
siger, ikke drev nøgen Qvinde til at spinde, blev intet spunden: dersom Trang
og Hunger ikke drev Menniskene til at pløye og dykke Jorden, skeete det vel
aldrig, og saaledes vilde det gaae med andre Livets Handteringer, dersom Nød
ikke lærte Flittighed og Arbeyde, ja dersom Jorden, uden Menniskens Fliid
og Arbeyde, af sig selv og sit frugtbare Skiød, frievilligen frembær alle det men¬
niskelige Lives Nødvendigheder, da skulde i følge heraf, ald Arbeyde og Flittig¬
hed ophøre, uden saavidt nødvendig udfordredes til, paa nogle af de umælen¬
de Creaturers viis, at indsamle i rette Tiid Jordens frievillige Vexter, som
man seer skee af Hottentotter, Nicobarer, Madagaskarer og andre flere. Jo
mere nu Levnets=Midlernes lave Priis nærmer sig til disse Slegters naturlige
Tilstand, jo dybere den nedsættes, og jo lettere de bliver at erholde, jo mere
maae Flitighed aftage og Ørkesløshed derimod befordres, efterdi den største
Deel Mennisker ikke skiøtter om at anvende større Flittighed og Arbeyde, end
Levnets=Midlernes Priis udkræver, for Livets Nødtørft at erholde, saa at om
en heel Uges Levnets=Midler kunde kiøbes for 8 Skilling, skulde de fleste ikke
anvende mere Flittighed og Arbeyde, end hvorved samme 8 Skilling kunde for¬
tienes, hvilket Erfarenhed i lætte Aaringer noksom beviser, thi da findes de
fleste Lediggiængere: arbeyde de noget lidt meere, da skeete det enten for den meste
Tiid at føde en vellystig Lediggang, eller dog kun for saa vidt, andre Livets
uforbigængelige Nødvendigheder, saasom i disse kolde Lande, Klæder, Jlde¬
brand &c. det udfordrede: Ja skal jeg troe, at den ellers lade Grønlænder skul¬
de vove sig med saadan farlig Flittighed, ud paa det kolde og stormende Hav,
