110
midt ilbant Jis og Klipper, dersom han i sit ufrugtbare Land, mageligere kun¬
de finde Klæder og Føde? Den alvidende Gud selv, som best kiender og rand¬
sager det menniskelige Hierte, har derfor i Almindelighed ikke vildet hænge
Brød=Kurven for lav for det menniskelige Kiøn, mens, deels for at sætte Dige
mod Naturens herskende Tilbøyelighed til Lediggang, der er Satans Hoved¬
Pude og en yngelsom Moder til saa mange Laster og Ulykker, deels for at dri¬
ve og opmuntre til den nyttige Flittighed, har ikke allene i sit Ord saa alvorlig
forbudet Ørkesløshed og befalet Flittighed, mens endog gjort saadan Indret¬
ning i Naturen, at Mennisket, saa fremt han vil have Næring af Jorden,
maa med Kummer søge den og i sit Ansigtes Sveed æde sit Brød; da det jo
ellers havde været den store Skabere ligesaa mueligt, fra Begyndelsen at giøre
den Foranstaltning, at Jorden af sig selv og frievilligen, uden Menniskens
Arbeyde eller Fliid, kunde have frembaaret de Vexter og Frugter der
behøves til deres Opholdelse, som dette har været ham mueligt i henseende til
det ufornuftige og umælende Fæe; mens hans Viisdom har tvertimod foran¬
staltet det saaledes, at Mennisket maa arbeyde ikke allene for sin egen, mens
til deels og for Dyrenes Føde, saa fremt han vil have den tilladte Nytte
af dem.
Vi kand derfor allerede af denne Betragtning ved rigtig Følge drage den
sande Slutning: At en meget lav Priis paa Levnets=Midler ikke og ikke meest
opmuntrer til Flittighed, mens meget mere hindrer samme og følgelig befordrer
Lediggang; Ja at alle andre Drive=Fiedre til Flittighed, saasom Tvang, Lyst,
Nytte, Ære, Samvittighed og om flere kand nævnes, skulde hos Mængden
blive slappe og liden eller ingen Kraft mere have, naar Levnets Midler blive,
til nogen Bestandighed, satte i en meget lav Priis, saa det endog synes, at
Contrarium eller en meget og overmaade høy Priis paa samme i visse Tilfælde
