114
hed tilskrive disse Folk Flittigheds Caracteer eller har vel Fabriqv= og Manu¬
factur=Væsenet, Søefart eller Handel &c. gjort der nogen besynderlig og stor
Fremgang? Vi maae tilstaae vore Naboer, de Svenske, den Roes, at de
har viset Flittighed i Fiskerie, adskillige Fabriqver og andre Foretagelser; mens
det er at befrygte, deres Flittighed meget skulde aftage, dersom deres Oeco¬
nomiske Bestræbelser i den hidtil ufrugtbare Jords=Dyrkelse, skulde naae saa¬
dan Fremgang, at samme herefter kunde frembære, ikke allene til Jndbygger¬
nes Fornødenhed, mens endog til Overflødighed, saa at Levnets=Midlerne
derover skulde falde til en meget lav Priis, forstaae naar Prisen, formedelst
Regieringens Omhue, ikke blev holdet i en ret Balance, enten ved Folke=Mæng¬
dens proportionelle Tilvext, eller ved Udenlands Afsættelse, om ellers noget af
begge kunde erholdes.
II. J henseende til Dagleyere, Tieniste=Folk, Huus=Folk &c. thi her be¬
læres vi atter af Erfarenhed, at disse Folk ere mindst flittige, rarere at faae,
vanskeligere at handle og dyrest at holde, naar Levnets=Midler ere i en meget
lav Priis, mens alt tvertimod, naar de ere i en maadelig høy. Man skulde
og fast holde for, at en meget lav Priis paa Levnets=Midler, saavelsom Folke¬
Mangel foranledigede, at vores Almue saa meget forsømmer Fiskerie, der er
een af Danmarks naturligste Fordeele, og hvorudi Jndbyggerne fordum synes
at have været flittigere, maaskee fordi Folke=Mængden har da været større, i
Proportion af da værende Ager=Brug, følgelig og af de Levnets=Midler, som
kommer af Landet eller den tørre Jord. Den lave Priis giør formodentlig
og, at de saa fornødne Væverier og andre Nødvendigheders Forarbeydelse
bliver saa meget tilsidesadte.
III. J henseende til Bondestanden; og hvor kand en meget lav Priis paa
Levuets=Midler tiene til Flittigheds Opmuntring i denne Stand? Ere ikke og¬
