II¬
saa Bønder Mennisker, naar da en meget lav Priis paa Levnets=Mid¬
ler paa den ene Side foraarsager, at Bonden ved sit sure og møysom¬
melige Arbeyde ikke kand faae sit Arbeyde betalt eller vinde sine Udgifter,
og paa den anden ophøyer Prisen (som forhen erindret) paa Haandver¬
kernes, Kunstens, Manufacturers og andre Naturens eller Vindski¬
belighedens Producter, hvilke Bonden uforbigiængelig behøver, saa at
Producterne af hans egen Sveed og Arbeyde, (om saa maa tales) ikke staaer
i en tilbørlig Forholds=Priis med disse benævnde, Ex. gr. naar I Tønde Rug
ikke gielder mere, end I Par Skoe: I Lispund Jern; i Lispund Fisk: 1 Plog¬
Jern: I Fierding Sild &c. 2 Skiepper Korn ikke mere, end en Dags Arbey¬
de af en Huus=Mand eller Dagleyer? og saa fremdeles: hvor kand da, siger
jeg, en meget lav Priis paa Levnets=Midler tiene til Flittigheds Opmuntring
hos Bonden? Maatte den ikke meget mere gandske nedslaae hans Sind og
Lyst, følgelig endog i denne Stand befordre Ladhed, Skiødesløshed, Indif
ference, hvorved Agerdyrkningen maatte tilsidst aldeles forderves og kuldkastes,
saa at en meget lav Priis paa Levnets=Midler, naar den blev fæstet til Be¬
standighed, maatte ved en naturlig Følge omsider føde af sig den allerdyreste
og utaaleligste Priis, der vilde styrte baade Borger og Bonde, ja det gand¬
ske Land i Fortvivlelse og Ødeleggelse. Vil man sige: At Bonden skulde for¬
bedre sin Agerdyrkning og Jord, saa kunde den producere dobbelt saa meget
Korn og Levnets=Midlerne bleve overflødige, saa kunde han vinde ligesaa me¬
get ved at sælge mere, som han faaer lidet for, som mindre, hvorfor han faaer
meget! da svares: En saa stor Forbedring i Agerdyrkning, som her suppone¬
res, kunde (om den ellers er muelig) ikke skee, uden stor Flittighed og Nid¬
kiærhed paa Bondens Side, mens skulde da vel en meget lav Priis paa Lev¬
nets=Midler kunde opmuntre ham dertil? Saa at i denne Modsigelse ligger en
