116.
sætte Tæringen efter Næringen, og vente, ved deres Medborgeres tilvoxende
Næring og Fortieneste, mere Kierlighed. Dernæst er forhen bleven beviist,
at en meget lav Priis paa Levnets=Midler, efter Menniskenes nærværende Be¬
skaffenhed, ikke tiener nogen Stand i Landet til Flittigheds Opmuntring, og
derfor ikke heller Borger=Standen. Overalt kunde det jo aldrig være rigtig,
at vilde forfremme Flittighed i Fabriqv=Haandværk= og Manufactur=Arbeyde
ved at svække Flittighed udi Agerdyrkning, besynderlig i et Land, hvis største
og naturligste Fordeel bestaaer udi og flyder af Agerdyrkning, hvilket dog nød¬
vendig maatte skee, naar Levnets=Midler med Magt skulde nedtrykkes til en me¬
get lav Priis? Ney! derved blev alting fordærvet. Best derfore at følge Na¬
turens Anviisning: at unde Agerdyrkningen nogen Præference i vores Bekym¬
ring: at befordre Flittighed derudi ved alle muelige og tienlige Midler, endog
ved at holde Levnets=Midler i en maadelig høy Priis formedelst Exporters Til¬
ladelse, som drager Penge i Landet og hvilke igien kand give den fattige og
stræbsomme Kiøbstæd=Mand nok baade at arbeyde og fortiene. Gandske an¬
derledes vilde det gaae til, om Agerdyrkning og hvad, der henhører, blev ind¬
skrænket og svækket formedelst Prisens alt for dybe Nedsættelse paa Levnets¬
Midler, thi dette kunde jo ikke anderledes skee, end enten ved at tillade Lev¬
nets=Midlers Jndførsel fra fremmede Stæder, naar samme i Landet ikke vare
overflødige nok til at sætte saa lav en Priis, eller ved at forbyde deres Udførsel
til Fremmede, naar de endog i Landet vare til Overflod, mens begge Deele
maatte øyensynlig svække Flittighed og forarme Landet. Alle saadanne Fabri¬
qver maatte heller ævig exulere, hvis Vedligeholdelse skulde udkræve paa Lev¬
nets=Midlerne en saa lav og skadelig Priis, som kunde nedslaae Jord=Dyr¬
kernes Lyst og Fliid, følgelig ødelægge Agerdyrkningen, den næsten eeneste na¬
turlige Kilde til saadan et Lands Velstand; thi ellers spænder vi Hestene bag
