121
deelagtigst for den Fattige, og den Fattige besynderlig, som haver mange Børn!
Mens hertil svares: Hvad den Fattige anbelanger, som enten aldeles ikke kand
arbeyde, eller ikke arbeyde saa meget, at han derved kand fortiene Livets Op¬
hold for sig og sine, for ham har vore Kongers Barmhiertighed nogenledes
sørget ved de publiqve Fattig=Anstalter, og for saadanne burte, om mueligt,
endnu mere sørges: slige Fattige vil endog den laveste Priis paa Levnets=Mid¬
ler altid falde besværlig; andre Fattige derimod, som har sunde og føre Lem¬
mer, de bør vist nok arbeyde og æde deres eget Brød; hvorfore, naar her
tales om en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, som meesttienende til
Flittigheds Opmuntring, saa forstaaes derved saadan en Priis, hverken høye¬
re eller lavere, at Folk ved flittig Arbeyde kand fortiene de nødtørftige Levnets¬
Midler: Er Prisen høyere, saa kand den bringe den Fattige til Fortvivlelse,
til en røvende og stiælende Lediggang; mens er den lavere, saa producerer den
tilfældigviis, alle de sørgelige Følger, som forhen ere nævnede, nemlig hindrer
Flittighed, befordrer Lediggang og Vellyst blant Fattige, med al deraf flyden¬
de sædelige, naturlige og borgerlige Skade: Foraarsager, at de Fattige lader
deres Børn forvilde, opvoxe i Kiælenskab og Dagdriverie: vi skal og neppe
finde saa mange Tiggere og vellystige Tiggere, naar Levnets=Midler ere i en
maadelig høy Priis, som naar de ere i en meget lav Priis, thi da ere disse dy¬
rebare Guds Gaver foragtede. Man kand næsten faae dem uden Arbeyde; Ja
dette gaaer ofte saa vidt, at mangen Betler tør vise Foragt mod et Stykke
Mad, som bydes ham af kiærlige Hænder, naar han ey kand faae Penge til at for¬
tære i sine Vellyster. Nu saadan et Væsen strider jo baade mod Fornuft og
Skrift: Gud selv, som fordum saa Faderlig havde sørget for de sande Fattige
iblank sit Folk, vilde dog saa lidet, at Føre Fattige skulde lægge sig paa den
lade Side og lade sig føde af andre, at han heller, i det ringeste conniverede
VII. Deel.
