123
Aaringer, maae give vores gode Mynt bort til fremmede Arbeydere,
som ellers vores Egne kunde fortiene.
Saa er da herved, som mig tykkes, tydelig nok beviist, at ikke en meget
lav, mens en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, tiener meest til Flittig¬
heds Opmuntring i et Land, det er: saadan en Priis, som staaer i sit rette
og tilbørlige Forhold mod al Slags Arbeyde, saasom Bondens, Haandværks¬
Mandens, Handels=Mandens, ja mod alle andre Vinskibeligheds og Hande¬
lens Producter og Vahre: Saa snart denne Balance feyler, er Prisen urig
tig, enten for Lav eller for Høy.
Loes Cøreølæen vil seg endmu melde dette: ode Ting sones nok slatøde¬
legge den gandske Stat, nemlig Naar
I. En meget lav Pris paa Levnets=Midler skulde til nogen Bestandighed
udtvinges, enten formedelst Forbud paa de overflødiges Udførsel, eller
Tilladelse til de Unødvendiges Jndførsel.
II. Nationens overdaadige Begierlighed efter fremmede Ting skulde blive
uindskrænket.
III. Vi skulde blive ved, in stato qvo, at slaae saa god og vægtig Mynt.
Dersom disse zde Ting skulde komme sammen, saa maatte det snart hede
om Dannemark: Conclamatum est.
Anmerkning: Saa længe Mynt=Væsenet hos alle vore Naboer rundt om¬
kring, er i saa slet Tilstand og Nationens Lyst efter fremmede Ting ved¬
varer tillige, maa vores gode Penge=Sorter nødvendig strømme ud af
Landet, og skal neppe findes noget kraftigere Middel mod den Landforderve¬
lige og forbudne Courant=Mynters Udførsel, end dette: At Regieringen
tilstoed alle og enhver, uden Forskiel, Jnqvisitions= og Priis=Ret til alle
utilladelige Penge=Exporter, som af nogen kunde antreffes! Dette vilde
