13
sætter en maadelig høy Priis paa Korn, til Flittigheds Opmuntring i alle
Arbeys=Stænder, følgelig legger en god Grundvold til, at den af Flittighed,
og under den Høyestes Velsignelse, kommende Physiske, Oeconomiske og Mo¬
ralske Velstand: hielper til en nogenledes lige Penge=Fordeeling og holder Pen¬
gene i Landet: endelig giver en vis og vigtig Regel, baade i Korn=Handel og
Huusholdning; saa følger: at en fastsat eller bestandig Jevn=Vægt i Korn¬
Prisen, maa paa de Steder, hvor man maae kiøbe meget deraf, være ligesaa
Gavnlig, som Muelig. Hvilket var det, som her skulde bevises. Herimod
kunde nu indvendes:
I. At en saadan bestandig Jevn=Vægt i Korn=Prisen kunde giøre Folket
døsig og indifferent, efterdi Frygt og Haab, som ellers sætter alting
i Bevægelse i det menniskelige Selskab, maatte i denne henseende
forsvinde! mens hertil svares: at en viis Regiering veed vel at finde
Midler herimod, ja Midler, som tillige kand skærpe disse Passioner
hos Folk.
II. At den intenderede Jevn=Vægt strider tvertimod den Indretning, Gud
har gjort i Naturen, formedelst hvilken frugtbare og ufrugtbare Aarin¬
ger bestandig omvexle med hinanden, ligesom Sommer og Vinter,
Dag og Nat: Derfore at tænke paa saadan Jevn=Vægt, var det
samme, som at pynse paa, bestandig at frembringe een og samme
Frugtbarheds Grad i Naturen, eller at giøre en bestandig Sommer
eller Vinter, Dag eller Nat! Hvorpaa tiener til Giensvar:
a) Vi maae ikke betragte Gud, ikkuns som Herre i et Land alleene,
mens som HErre og Huus=Holdere over den gandske Jord; kunde
vi nu indsee fuldkommen denne Guds Huusholdning, og holde Reg¬
