132
ning over, hvad der paa den gandske Jord voxer af Korn og Frug¬
ter, fra et Aar til andet; da mueligt vi og skulle befinde saadan?
Jevn=Vægt i henseende til Kornets og Frugternes Mængde fra et
Aar til andet, thi mangler Frugtbarhed i et Aar paa et Sted,
saa findes den, endog samme Aar, des overflødigere paa et andet,
ligesom Erfarenhed altid lærer i det mindre og i et Rige, som be¬
staaer af adskillige Provincier; hvorved da Jevn=Vægten i Kor¬
nets og Frugternes Mængde conserveres paa den gandske Jord¬
Clode, saaledes som nogle Natur=Kyndige har gjort saadan Bereg¬
ning i henseende til Solens Skin og Lys over den gandske Jord.
k) Handles i dette Fald ikke mod Guds Regiering, naar Mennisker paa
saadan Maade, anvender Fornuft og Kierlighed, for deels at føde
den Hungrige, og, saa vidt dem muelig, frelse ham fra Hungers
Nød, deels at bevare ham fra Lediggang og Vellyst, samt alle de
Laster, som deraf fødes, altsammen i denne sidste Hensigt: at be¬
fordre Guds Ære og afvende hans Vanærelse af Syndere.
e) Endelig hæves og denne Objection, ved at giøre Forskiæl imellem de
Gaver og Creature, som Gud i nogen maade har underkasted
Menniskens Friehed, og de, som den store Skabere har forbehol¬
det sin umiddelbare Regiering og Over=Herredømme, eller har und¬
draget fra vores Frie Villies Vildkaar.
Sic satis.
Til Slutning bekiender jeg reent ud, at Tiid og Omstændigheder ikke
har tilladt mig, enten at tænke mere i denne Sag (som alligevel burde skeet)
eller vidre at udføre og bevise de Grunde, paa hvilke min Slutning selv grun¬
