141
nes maadelig høye Priis i saadan et Land Opmuntring nok til Flittighed; men
har derimod en Stat belagt Vindskibelighed med svære Skatter og Afgifter, og
dog vil holde sine Levnets=Midler i maadelig høy Priis, har den selv lagt Hin¬
dringer i Veyen for Folkets Velstand, og maget det saa, at de ikke skal faae
meget til overs, om de og kand faae noget, altsaa bliver den meget lave Priis
paa Levnets=Midler det Hiul, som i saadant et Land, skal drive Flittigheden,
og bøde nogenlunde paa de høye Skatter.
5) Vil man nu indvende, at meget lav Priis paa Levnets=Midler er en
Grundstøtte, som Ladhed og Ørkesløshed sikkert kand hælde sig til, uden ved
nogen synderlig Tvang at drives derfra, da tilstaaer jeg vel, at meget lav
Priis paa Levnets=Midler, naar den ikke er geleidet med høye Skatter, kand
ansees for at føre Ladhed med sig, men i saadanne Lande, som oven er mældt,
kommer Ladhed ikke synderlig i Betragtning. Der er lade nok i alle Stater,
og dog kand hverken høy, maadelig høy, eller meget lav Priis paa Levnets¬
Midler skaffe Ladhed af Veyen, men god Anviisning til Arbeyde og god
Politie.
6) Paastaaer man fremdeles, at en meget lav Priis paa Levnets=Midler
er som en Klemme paa Agerdyrkningen, der er Hovedet, og det, der egentlig
skal give hele Staten Liv, da er det en Sag, som ikke uden at gaae daglig
Erfarenhed imod, kand nægtes, men ikkun for saa vidt, at Landmanden der¬
ved ikke kand komme til Velstand, i Betragtning af de Høye Skatter, og alt¬
saa ikke kand opmuntres til Flittighed, thi kand han det, falder Jndvendingen
bort, og Levnets=Midlernes meget lave Priis bliver een Opmuntring for hans
Flittighed. Det kommer allene an paa, at Landmanden benytter sig ret af sin
Jord, at han pløyer og dyrker den ret, at han giver den tilbørlig Giødning,
