142
og ikke udsuger den, ved for mange Aars Vext i Rad og liden eller ingen Hvile,
at han ikke piner den for længe med visse Slags Korn, at han besaaer den med
fordeelagtige Græs=Arter, og opvarter den med mueligste Vindskibelighed,
giør han dette, er jeg vis paa, den skal rigelig belønne hans Umage, og give
saa stor een Mængde af sin Grøde, at han skal ikke mangle Velstand, om
han sælger sit Forraad for meget lav Priis. Det kommer kun, næst Him¬
melens Velsignelse, an paa hans egen Jndsigt og Flittighed. Altsaa seer jeg
ikke, at en meget lav Priis paa Levnets=Midler i et Land, hvor Agerdyrknin¬
gen med mueligste Fliid og Kunst drives, hindrer Landmanden fra at komme
til Velstand, endskiønt Skatter og Udgifter ere noget høye, men vel, at der¬
som han kand naae Velstand, maae han efter sin naturlige Drift dertil, og
saa søge den saavelsom alle andre Undersaatter af Staten, og altsaa bliver en
meget lav Priis paa Levnets=Midler, Opmuntring nok for ham til Flittighed.
7) Men har en Stat meget lav Priis paa Levnets=Midler, og imod
andre lave Skatter, befordrer ogsaa denne Stat sin Folke=Mængde snarere
og lettere til Velstand end andre Stater, naar den tillige er understøttet af een
med mueligste Konst og Fliid indrettet Agerdyrkning, og befordrer den Folke¬
Mængden snarere og lettere til Velstand, befordrer den ogsaa snarere til Æg¬
teskab og sit Folkes Formeerelse, hvorved Agerdyrkning og Handel faaer igien
nye Kræfter, og de skal ikke i nogen af deres Dele mangle Hænder nok til be¬
hørig Drift og Udvidelse.
Næst een til mueligste Fuldkommenhed frembragt Agerdyrkning er det
Handelen, som maae ligge Staten meest om Hierte, og hvor vil ikke denne
tiltage i et Land, hvor Levnets=Midlerne ere i meget lav Priis, og Skatterne
ey for høye. Agerdyrkningen frembringer een stor Mængde af Korn og Lev¬
