144
nets=Midler, og maae skee til at undersælge andre, som forlængst har seilet os
agter ud.
11) Undersøger vi nu vor Danske Stats Tilstand, og spørger, om
en meget lav Priis paa Levnets=Midler er den tienlig, det er, om den ikke un¬
dertrykker Landmanden og giør ham forsagt, i steden for at opmuntre ham til
Flittighed, da kand det første ikke nægtes, naar vi vender den gamle forslidte
Side frem af vor Agerdyrkning, thi naar han avler kun maadelig Mængde
af Levnets=Midler og faaer kun lidet derfor, kand ban ikke trænge igiennem til
Velstand, iblant saa mange Udgifter, og altsaa ikke uden ved Levnets=Midler¬
nes maadelig høye Priis opmuntres til Flitighed, men vender vi den nye
Side til, da faaer vi strax et andet Syn: der seer vi Fællesskabets Ophæ¬
velse, som giør enhver til fuldkommen Herre over sin Jord, og giver ham Magt
til at behandle den paa den fordeelagtigste Maade, han veed og kand: Der
seer vi Ukruddet, som forhen qvalte Sæden, efterhaanden at tage Afskeed, og
dets Stæder igien at fyldes med hyppig voxende Korn, der seer vi Jorden i
sine Hvile=Aar, at prunke med den deylige Klever, og føde mange 1000 Styk¬
ker Fæe, som vi før ikke havde tænkt. Der seer vi Overdrev og Almindinger,
Ørkener og Moser omskiftede til frugtbare Agre og Enge, Hauger og Skove,
og give Næring for mange 1000 Mennisker og Fæe, som vi før ikke vidste af;
der seer vi Agerdyrkningen at drives ved mange fleere 1000 Hænder end før:
Der seer vi Jorden i sin bedre Dyrkelse at frembringe os een uendelig Hob
fleere Levnets=Midler end før, og altsaa med god Grund slutter, at Landman¬
den ved stor Mængde af Levnets=Midler i meget lav Priis, kand komme til lige
saa stor, ja jeg tør sige større Velstand, end ved liden eller maadelig Mæng¬
