1.
de i maadelig høy Priis, og altsaa finder Landmanden først, naar vor Ager¬
dyrkning kommer saa vidt, Opmuntring nok deri til Flittighed.
1 12) Vil man nu paastaae, at den maadelig høye Priis er større Op¬
muntring til Flittighed, end den meget lave, allerhelst siden Landmanden be¬
kommer mere Velstand, om han ved mueligste Fliid og Konst kand frembrin¬
ge Levnets=Midler i nogen stor Mængde. Dette tilstaaes i henseende til Ager¬
dyrkningen, men ikke til Handelen, thi saa længe denne, næst en blomstrende
Agerdyrkning, er Grundstøtten i Staten, maa ogsaa den ene tildrage sig
Statens besynderlige Agtsomhed, saa vel som den anden. Men nu er det een
Sælgende derom at giøre, at han kand give got Kiøb, og, om mueligt be¬
dre endnu end andre. Ligesaadan er det og med Stater. Den der giver best
Kiøb paa sine Vahre, har den beste Søgning. Agter da en Stat at udvide
sin Handel, maa den ogsaa være betænkt paa det beste Kiøb, og at under¬
sælge andre, og ved dette Greb faaer den sin Korn-Handel ret bragt i Stand,
og med den efterhaanden den øbnrige, og glsaa metner jeg at den meget lave
t1ikf
Prigendnu behølder sit Fortin.
13) Bergaber man sig hermod paa Holand, og siger, den har aid
maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, og dog undersælger den alle andre,
dg svares dertil, at denne Stat ikke kand faae meget lav Pris paa sine Lev¬
nets=Midler, siden den aarlig maae kiøbe selv en betydelig Deel deraf, og føl¬
gelig da ikke kand give saa godt Kiøb paa Levnets=Midler, som de den kiøber
af; men havde Holland saa vidlløftig Agerland, som vidtløftig Folke=Mæng¬
de, er jeg vis paa, den skulde undersælge de andre i KorneHandelen med, og
beholde det, som den nu aarlig taber noget af, nemlig den store=Halldel.
Holands store Folke=Mængde, og illige nøysomme er det, som giør Holand
VII. Deel.
