14.
16) Da jeg nu saaledes meener at have beviist den Sag, at Levnets¬
Midler i meget lav Priis ere fordeelagtigere for et Land, naar den grunder sig
paa en fordeelagtig Agerdyrkning, og opmuntrer til Flittighed i alle Stæn¬
der, og med dem den gandske Handel, saa maae jeg endnu til Slutning
melde noget om vor Jndenlands Handel, i sær i de smaa Kiøbstæder, for at
vise de skadelige Følger, som flyder af denne til Agerdyrkningen, ved Levnets¬
Midlernes maadelig høye Priis, og den meget lave:
Det er Kiøbmanden, som Landmanden afsætter sine fleste Levnets=Mid¬
ler til, ligesom det og er ham, han maa have de Fornødenheder hos, som
han ikke selv kand avle eller selv fra første Haand forskaffe sig. Hans Hør og
hans Jern, hans Gevyrtz og salte Fisk, hans Tobak og hans Pibe, hans
Humle og hans Salt, hans Tiære og hans Tran og mangfoldige andre
Ting. Alt dette betaler han ikke just med rede Penge, hvilke han ikke altid
kand have, men med Korn og fede Vahre. Kiøbmanden, som maae borge
meget af sine Vahre bort paa denne Maade, mager det altid saa, at Prisen
ikke bliver for lav, enhver, siger han, tager for sine Vahre det meste han kand
faae, og dette er det, som meest trykker Landmanden, der ikke kand skrue sine
Vahre op, saa høyt han lyster, men maae lade sig nøye med den almindelige
Landets Priis: Stiger Prisen paa Kornet, stiger ogsaa Prisen i Kramboden,
og falder Kornet igien, glemmer Kiøbmanden at sætte Prisen ned paa sine
Vahre, og i hvordan end Landmanden mager det, er han i Knibe. Slipper
nogle visse Slags Vahre hos de andre Kiøbmænd, og een af dem merker, han
har det eller de Slags allene, giør han Prisen paa det Slags saa høy, at den
langt overgaaer den forrige hos ham selv og de andre Kiøbmænd. Dette kand
