152
Naar der spørges Enten høye eller lave Priser paa Levnets=Midler
meest opmuntrer Flittighed, da tales der ikke om den Prisernes Høyhed eller
Lavhed, Forhøyelse eller Nedsættelse, som foraarsages ved det, at flere eller
færre Omsætnings=Midler, Penge eller Penge=Sædler, settes i Omløb og Han¬
dels Brug. Enten Verdens Guld og Sølv, og øvrige Omsætnings=Midler bli¬
ver fordoblede, eller for det halve formindskede, enten Vahrenes Priis mod
Penge derefter falder, eller stiger, saa hverken vinder, eller taber Menniske¬
nes Flittighed derved det mindste. Forhen, da der var mindre Penge og Pen¬
ge=Sedler i Omløb, end nu, og deres Priis mod Vahre altsaa større, var
Menniskenes Fliid, og Opmuntring til Fliid, den samme, som nu, for saa¬
vidt den Brug derpaa har nogen Jndflydelse. Heller ikke tales der om den
Prisernes Høyhed eller Lavhed, som adskildte Staters flere eller færre circu¬
lerende Penge foraarsager; Thi, siden Arbeydslønnen retter sig derefter, da
kand, naar andre Aarsager ikke kommer dertil, Arbeydet lige saa got lønne sig,
og Arbeyderne finde sig lige saa vel i sidste, som første Stater. Forstaae
boesatte og i Landet forblivende Arbeydere, da det er egentlig dem, som Jnd¬
byggere og Mængden, der her falder under Betragtning. Om en Fremmed
derimod, som hos Hosbond eller Mester har Kost og Forflegning, kand finde
bedre Regning ved at arbeyde for en Tiid i første Stat, naar han derefter vil
bringe de fortiente Penge til den sidste, og derved kand opmuntres til større
Fliid, giver her intet til Sagen. Heller ikke har Mynt=Fodens Forandring,
at en ligevegt fint Sølv til flere Rigsdaler udmyntes, og at samme Navn be¬
holdes til Penge af en mindre Gehalt, nogen Jndflydelse paa Menniskenes
121
Arbeydsomhed.
Naar der spørges: Enten høye eller lave Priser paa Levnets=Midler op¬
muntrer Flitighed i et Land, da spørges her ikke allene om Korn=Priserne,
