154
me, og derved fristes til Ledighed og Yppighed, som igien kunde medføre Man¬
gel og Armod: Da befindes for lave Priser paa Landmandens Producter,
imod Borgerens saa vel at være Jndbyggernes Fliid, almindelig talt, som
Statens Velstand, høystskadelige. Og videre: At, siden for høye Priser
paa Landmandens Arbeyde og Arbeydes Producter imod Borgernes, svækker
Borgernes Lyst og Munterhed, og giør ham uformuende, sin Næring og
Handel behørig at fortsette; Og Bonden paa den anden Side derved vilde
unddrages den dem (hvad den største Deel betreffer) nødvendige driver til
Flittighed. Da ere for høye Priser paa Landmandens, og for lave paa Bor¬
gerens Producter, Jndbyggernes Flittighed, og Staten selv, ligesaa skade¬
lige. Den maadelige Priis, den ret trufne Forholdelse og Jevnvegt i Prisen
mellem Bondens og Borgerens Arbeyde og Arbeydes Producter, erklæres saa¬
ledes af den ægte Statskyndighed til Begges Fliid og Virksomhed, til Begges
Fordeel, og Jndbyggernes fælles Velstand, beforderligst at være.
Naar der spørges: Enten høye eller lave Priser paa Levnets=Midler
meest opmuntrer Flittigheden i et Land. Da er Spørsmaalet ikke: Hvilken
af Delene der best setter Manufacturer, Fabriqver og Haandverker i Gang,
ophielper dem, forskaffer dem Aftræk, eller setter dem i Stand at holde Priis
med, ja endog at underselge andre, (da saadan Virkning, naar man ved
Levnets=Midler i sær forstaaer Føde=Vahre og Landmandens Producter, maa
tilkiendes de lave Priser). Ney! her spørges: Ved hvilken af Deelene Lan¬
dets Fliid, den meeste og almindelige Flittighed i Landet, best befordres. Den
største Manufacturers, Fabriqvers og Handverkers Gang og Drift er ikke
altid, et fast og ufeylbart Beviis paa Jndbyggernes største Flittighed,
skiønt Staterne meest heraf faaer Navn af Flittighed. Dersom Agerdyrk¬
nings, Fiskeriers og Bergverkers Producter ved paalagt Tvang, ved en eller
