15.
Midlernes Priser ere lige, lige, for saavidt her haves Hensigt, og her fal¬
der under Spørsmaal, for saavit Arbeyderne og deres Arbeyde, Fliid og
Flittigheds Opmuntring er Vedkommende. Jeg setter: At en Arbeydere
faaer dobbelt saa mange Penge for sit Arbeyde paa et Sted, hvor han
igien maa udgive dobbelt for Ophold og i Afgifter. Og at han ikkun faaer det
halve for sit Arbeyde paa et andet Sted, hvor han til Ophold og Udgifter,
og kand udkomme med det halve. Saa er han jo paa begge Steder i
lige og selv samme Omstændigheder, og under de selv samme, lige sterke
og lige svage Flittigheds Opmuntringer. Spørger en Arbeydere mig: Hvor
Levnets=Midlerne ere lette, og hvor de ere dyre. Da maae jeg jo, om jeg el¬
lers skal besvare ham ret, agte Levnets=Midlerne at være lette der, hvor de let¬
telig og med let Arbeyde kand fortienes, og agte dem dyre, hvor de med stør¬
re og sværere Arbeyde fortienes maae. Saaledes ogsaa her, hvor der spør¬
ges om Prisernes Virkning til Fliids og Arbeydsomheds Opmuntring; her
maae jeg agte og kalde Levnets=Midlerne lette, og deres Priser lave der, hvor
Arbeydet lønner sig best, hvor Arbeyderen best finder Udkomme, og med lige
Arbeyde, meest kand fortiene og erhverve. En anden Sag er, naar man taler med
Rentenerere, Pensionister, Betientere med en vis Penge=Summa i Løn aflag¬
te, Skippere, Handelsmænd og Leverandeurer, Da maa man tale deres Sprog;
da maa man have et andet Begreb under de Ord dyre og lette Levnets=Midler, thi
de kalder Levnets=Midlerne lette der, hvor de lettest kand leve, lettest indkiøbe, hvor
de for lige Mynt og Penge kand faae fleest Levnets=Midler. J Henseende til
Penge er det, at disse, men i Henseende til Arbeyde er det, at Arbeyderen
kalder Levnets=Midlerne dyre eller lette. Og maa man nødvendig tale Arbey¬
dernes Sprog, naar man handler om Prisernes Virkning paa Arbeyderen,
og til hans Arbeydsomheds Opmuntring.
