160.
gifter og Afgifter ( hvad enten Skat og Afgifter ved Told og Consumption hef¬
tes paa Levnets=Midlerne, eller den hæves paa anden Maade, ved Kopskat og
Nærings=Skat, hvilket er Arbeyderen, hans Næring, Fortienneste og Ar¬
beydsomheds Opmuntring alt det samme) uden for saavidt Arbeyderen der let¬
tere, eller vanskeligere, kand vinde Ophold og Fortieneste. Dette maae nød¬
vendig være den rette Sands og Forstaaelse under Ordene, naar Levnets¬
Midlerne siges dyre eller lette, deres Priser høye eller lave, den Stund det skeer
med Hensigt til disse Prisers Virkning og Jndflydelse paa Menniskenes Fliid
og Arbeydsomhed, samme enten at svække eller opmuntre.
Efterat jeg nu saaledes tydelig og tilstrækkelig nok har gotgjort: At Spørs¬
maalet egentlig og i sig selv er det samme, enten der spørges: Om Levnets=Mid¬
lernes lave eller høye Priser meest tiener til Flittigheds Opmuntring i Landet?
eller Spørsmaalet forfattes saaledes Om Landets Jndbyggere meest opmuntres
til Flittighed, ved det, de lettere og med mindre Fliid og Arbeyde, eller ved det
de vanskeligere, og ikke uden større Fliid og Arbeyde, kand ernære sig, fortie¬
ne og erhverve? Da tiltræder vi samme Spørsmaal at besvare og opløse.
Vel er det nu saa, at det alletider er en Sag af megen Vanskelighed at
sige og fastsette: hvad Virkning den eller den Ting haver paa det menniskeli¬
ge Sind, siden man endnu ikke er, og muelig aldrig tilfulde bliver eenige, i at
aftegne den menniskelige Natur, og i at bestemme, hvad der egentlig er na¬
turligt ved Mennisket. Geistligheden, Sæde=Lærere og Statskyndige har al¬
letider gjort sig megen Umage for at udstudere, opdage, og ret i Grunden at
kiende og indsee den menniskelige Natur, vel vidende, at jo lykkeligere de vare,
i at opdage og kiende den, jo lettere vilde det være dem, at undervise, forbe¬
dre og regiere Menniskene. Men i hvor længe og hvor troelig Menniskene end
og har arbeydet paa at kiende Mennisket, saa er man dog ikke kommet videre,
