161
end at det jo endnu ansees, som Ting, ikke noksom afgjorte, enten disse, eller
andre, mildere eller haardere, ja endog gandske stridige Midler, saasom: Væ¬
stand eller Velstand, Tvang eller Frihed, Straf eller Belønning, virker
meest paa den menniskelige Natur, og enten man rettest betiener sig af hine,
eller disse, til den og den Virkning at fremføre. Saa liden og saa dunkel er
den Kundskab, vi have om os selv. Jntet Kreatur falder Mennisket vanskeli¬
gere at kiende og beskrive, end Mennisket selv, naar det skal beskrives i sin na¬
turlige Tilstand, efter sine naturlige Evner, Egenskaber og Tilbøyeligheder. Og
er der fornemmelig 3de Ting, som foraarsager denne Vanskelighed. Det 1ste
er, at, endskiønt Menniskene vil have, som en Skabning og Herkomst, saa
og en Natur, det er, visse Evner, Egenskaber og Tilbøyeligheder tilfælles
med hinanden, see, saa ere de, uagtet denne fælles Natur og naturlige Liighed,
dog hinanden, ved Fødselen og Jndtrædelsen i Verden, meget og i mange Maa¬
der ulige. Denne forefundne store Forskiellighed mellem Menniskenes medfød¬
te Natureller giøre det allene vanskeligt nok, ret at treffe og udvikle, hvad som
egentlig kand siges Mennisket i Almindelighed naturligt at være. Hertil kom¬
mer, ja heraf fornemmelig reiser sig den anden Vanskelighed, nemlig denne:
At i den Tiid, Verden staaet haver, har Menniskene ved Forplantelsen og Ad¬
spredelsen antaget saa gandske forskiellige Tænke= og Levemaader, Lærdomme,
Sæder og Skikke, at de ere blevne sig selv indbyrdes aldeles og paa mange
Maader ulige. Den allerskarpsindigste da, omgivet med saa mangfoldige og
saa forskiellige Gestalter og Skikkelser, maa vel settes i største Forlegenhed,
naar han vil forfærdige en Tegning og Beskrivelse paa dette Kreatur, som
skal passe sig paa dem alle, og vise, hvad der er dem alle naturligt og tilfælles,
naar han vil udvikle det naturlige hos Mennisket fra det, som Opdragelsen,
Exempler, antagne Skikke, Sæder, Levemaade, og udvortes Omstændig¬
VII. Deel.
