162
heder har tillagt. Den 3die Ting, som giør os den rette Beskrivelse af det na¬
turlige Menniske saa vanskelig, er denne: At intet Menniske haver eller kand
have, en noksom nøyagtig og lige nøyagtig Kundskab om Menniskene i alle
Verdens Deele, og endnu mindre til alle Tider, for deraf at uddrage og fast¬
sætte det naturlige ved Mennisket. Som Menniskene fæster mere Øye, enten
paa hine, eller disse, saaledes aftegner de det naturlige Menniske, snart af be¬
dre, og snart af slettere Egenskaber, snart med de lysere, og snart med de mere
skyggefulde Farver. Des Aarsag ere og bliver alle de Tegninger af det na¬
urlige Menniske, som frembringes eller frembragte ere, forstaae! naar de til
nogen Fuldkommenhed skal udføres, vore indbyrdes Modsigelser underkastede,
og den, os best muelige, maae ikke vente sig noget almindeligt biefald.
Jkke desto mindre, skiønt det har sig saaledes, som sagt er, naar Spørs¬
maalet giøres i Almindelighed: Hvad Midler og Drive=Fiedre man til den el¬
ler den Virkning paa det menniskelige Sind rettest bør betiene sig af, da man
sig dette fra Menniskets almindelige Natur og naturlige Beskaffenhed allene
kand tilregne. Saa forsvinder Vanskeligheden dog for en stor Deel, saasnart
Spørsmaalet indskrænkes til en vis Stat eller Land, til en vis Tiid, og visse
i værende Omstændigheder. Af dette Folkes særdeles antagne Sæder, For¬
hold, Tænkemaade og Omstændigheder, kand man da med større Vished,
tilregne sig, hvad Virkning det eller det Middel her vil giøre paa Jndbygger¬
nes Sind. Om et vist fremsat Øyemeed best opnaaes vedat betiene sig af den eller
den Drive=Fieder. Exempler (der i det almindelige snart mere vilder, end veyleder,
siden et hvert Middel paa adskillige Tider og Steder har paa Menniskenes Sind
gjort meget stridige Virkninger) kand og her tiene til megen Oplysning. Og jo mere
Spørsmaalet indskrænkes til visse Landskaber, Egne og Byer, eller til visse Stænder
og Næringsarter, det er, jo større Lighed der bliver imellem de omspurgte, jo vissere
