165
Mennisket overalt i de første Tider udvalgte Hyrde=Levnet og Fæedrift. Og
ved Formerelsen, naar Føden ved denne Levemaade blev dem for knap og util¬
strekkelig, hellere vilde skifte Boepæl, forlade Fødestavn, Slegtninger og Be¬
kientere, ja endog gaae fra de bedre til de slettere, fra de varmere til de kolde¬
re, fra de mere frugtbare og behagelige, endog til de meest ufrugtbare og ube¬
hagelige Lande, end de vilde paatage sig allene det Arbeyde, som Agerdyrk¬
ningen udfordrer. Og videre: Hvorledes Agerdyrkningen ikke kom i nogen al¬
mindelig Brug og Drift, førend de Menniskene bekiendte og tilgængelige Ver¬
dens Deele meest vare besatte, da den videre tiltagende Formeerelse endelig
tvang dem til at optage Agerdyrkning; for hvis Besværligheder at undgaae,
de stridbareste Folk endnu hellere udvalgte, enten ved Røverier at forskaffe dem
den Føde, hvortil Landets Jagt og Fæedrift ikke kunde tilstrekke, eller at giøre
sig videre Platz ved andres Fortrængelse, Drab og Ødeleggelse. Og endelig:
Hvorledes mange heel vidtløftige Jordens Strekninger end indtil denne Dag
af sine Beboere lades udyrkede, skiønt deres Dyrkelse kunde giøre dem langt
mere Folkerige, og Folket langt mere lykkelig. Disse saa mange og alminde¬
lige Exempler viser jo noksom og til Overflod; At Menniskene af Naturen
undslaaer sig for den Arbeydsomheds Grad, til hvilken enhver Stat nu søger
sine Jndbyggere at opmuntre.
For saadan en Arbeydsomheds Grad, er det da aabenbare, at Menni¬
sket ikke allene naturlig viis undslaaer sig, men at han end ikke dertil er at
bringe, uden ved kraftige Opmuntringer og Tilskyndelser, virksomme Dri¬
vere og Drivefiedre.
Endnu vil jeg, denne behandlede Materie, om ikke just til Opløsning,
dog til ydermere Oplysning, fremsette og paa korteste besvare dette Spørs¬
maal: Enten Mennisket best lokkes eller drives. Enten Haab om Velstand,
