167
Ord sagt, som arbeyder mere og flittigere, naar de med mindre Fliid og Ar¬
beyde kand vinde Ophold, fortiene og erhverve, og derimod arbeyder mindre,
naar deres Ophold og Fortieneste udfordrer større Fliid og sterkere Arbeyde.
Endskiønt, siger jeg, at der kand findes, og virkelig findes, nogle saadanne
egne og særsindede Creature; saa er og bliver dog Mængden saaledes sindet, at
den retter sit Arbeyde, helst legemligt og svært Arbeyde (og dette er det fornemme¬
lig, som her hensigtes til og omtales) efter Fornødenheden, arbeyder meest, naar
han seer, at hans Ophold, Beqvemmelighed og Velstand, meest fordrer hans
Arbeyde og Flittighed, og at han derimod arbeyder mindre, og tager sig no¬
gen mere Lindring, naar han seer, at hans Ophold, Beqvemmelighed og Vel¬
stand, ikke saa stærkt driver og tilskynder ham til Arbeyde. Og disse ere de,
som i den Situation, Arbeydere og Arbeydsomhed i vor Verdens Deel nu ere,
opmuntres til Flittighed ved høye Priser paa Levnets=Midler, og derimod ved
lave Priser ikke viser saa stor Fliid og Arbeydsomhed. Det er, efter anførte
Paraphrasin; som Arbeyder meest, naar Arbeyde meest behøves, og mindre,
naar det mindre behøves.
Dog negtes hermed ikke? At jo Menniskene tillige ere af det Sind, i Al¬
mindelighed, at, naar alt for stort og tungt Arbeyde paadrives og
paalegges dem, naar deres beqvemme Ophold giøres dem alt for be¬
sværligt, og Haabet derom betages dem, de da taber Lysten, mistrø¬
ster, og arbeyder mindre, siden de seer, at Livets nødvendige Ophold, det
eneste, som dem da lades, dog ikke kand betages dem uden Statens Un¬
dergang. De Midler derfore, som har denne Virkning, kand ikke
siges Opmuntringer til Flittighed, den de mere svækker. Ved Op
muntringer til Flittighed forstaaes og allene de Midler, hvorved Men¬
niskene bringes til den rette, behørige og nødvendige Flittighed og Ar¬
