168
beydsomheds Grad, og ikke til Trældom og en overdrevet Arbeyd¬
somhed, om end Mennniskene dertil almindelig bringes kunde.
Som da disses Tænkemaade ufeilbarlig er den naturligste og retteste,
(helst naar man agter, hvad det er for et Arbeyde og Arbeydsomheds Grad,
som nu opmuntres til) og de saaledes sindede udgiør den store og største Hob i
Verden. Saa tilkiendes de maadelige, eller maadelige høye, de rette, og
ret trufne Priser paa Levnetsmidler, en større Kraft til at opmuntre og forøge
Menniskens Flitighed, end de lave Priser. Dog maae man mærke og til¬
lægge dette: At lige saa lidet, som de lave, det er, alt for lave, ligesaa lidet
kand de høye, eller alt for høye Priser erkiendes tienlige til Flittigheds Op¬
muntring. Dette er med andre Ord sagt: At det tiener ikke til Flittigheds
Opmuntring, ikke til Arbeydets og Arbeydsomheds Forøgelse i Landet, at man
lader Jndbyggerne finde Ophold, Vinding og Fortieneste, ved ringe Fliid og
Arbeyde. Ligesom det heller ikke opmuntrer og forøger Arbeydsomheden, at
man vil drive Jndbyggernes Flittighed forvidt, paabyrde dem alt for meget og
for tungt Arbeyde, og giøre dem Ophold, Vinding og Fortieneste, alt for
kummerlig og besværlig (thi saasnart man vil drive og tvinge Arbeydsomheden,
for vidt, da svækkes Liv, Lyst og Munterhed, den beste og kraftigste Flittig¬
heds Drive=Fieder, og kand endog tilsidst afløses af Fortrydelse, Fortvivlelse
og Dorskhed). Men at Flittighed i et Land best og meest opmuntres ved det,
at Ophold, Vinding og Fortieneste ikke lades Jndbyggerne for mindre Fliid
og Arbeydsomhed, end den i andre Stater i vor Verdens Deel, nu alminde¬
lige. Da den til enhver Tiid almindelig antagne Flittigheds Grad, som den
dermed er erklæret for den retteste, saa er den og den for en og anden adskilt
Stat fornødne og nødvendige.
Den Stat derfore, som ønsker og søger, ved ret trufne Priser paa Lev¬
nets=Midler, at opmuntre den almindelige Flittighed i Landet, har fornemme¬
